Ikke mindst har den svenske musikscene imponeret i år – og senest er der kommet en single fra de svenske postpunkere Viagra Boys – der den 8. januar udsender deres andet album ”Street Worms”.
Den seneste single ”In spite Of Ourselves” er et cover af nummer af den i år afdøde folk-country legende John Prine. Her punket lidt op – men stadig med en skæv vibe af country.
I den humoristiske video til nummeret ses den stærkt underspillede og selvironiske forsanger Sebastian Murphy (der på et tidspunkt mis-timer, hvornår han skal komme ind) synge karaoke-style duet med Amy Taylor, som er feature på nummeret. Sebastian er selv fra USA, og man kan med videoen undre sig over, om han hylder eller gør grin med sit hjemland – eller noget midt imellem…
Musik med et humoristisk tvist til festlige lejligheder er svenskerne naturligvis også leveringsdygtige i – og med ”DUM” har Bolaget leveret en af de sange, som man med smittende glæde kan danse dejligt tosset og nytårstrimmet rundt til enten fuldkommen alene eller sammen med en lille eksklusiv kreds af venner.
Når energien er danset ud – og det tid til at komme ned i gear igen, så gøres det ikke meget bedre end med den unge svenske trio Tiger fra Stockholm, der på fornemste vis bringer en stolt svensk vise-folk-singer/songwriter tradition på en niveau, der gør at navne som Lisa Ekdahl, Melissa Horn og Tomas Andersson Wij nok skal kigge sig bagover skuldrene i den kommende tid.
De har i år udgivet to tilbagelænede, velspillende og dybt charmerende digitale EP’er – ”Ôsterlen” og ”Akilles”, som rummer kvaliteter til at kendskabsgraden omkring dette band må tage nogle gevaldige tigerspring i den kommende tid. De er bare så BRA!
I det det dejligt tilbagelænede singer/songwriter hjørne med jazz og folk noter finder vi også den herboende – men argentinsk fødte Lyonne – der i år har udgivet hendes tredje album ”Late Night – der sagtens kan bruges som dinner-musik til nytårs menuen og som bestemt kunne nomineres om vi valgte at kåre årets ”Feel Good” album – og som bestemt bør tjekkes ud af de lyttere der normalt finder fornøjelse i selskab med f.eks. Norah Jones, James Taylor eller Katie Melua.
I et ligeledes behageligt singer/songwriter selskab finder vi den unge britiske Astræa – der i år har udgivet sin debut EP ”Tonight I Run” – der er både atmosfærisk og poppet – men også rummer den slags sange, der bare har lidt mere i sig. Mere end lovende. Hende skal der holdes øje med.
Og skal vi her til sidste slutte i det bløde hjørne med en af disse slags stemmer, der med sjælfuld power og perfektion rammer ved første gehør, så lad os smutte forbi Andy Jordan – der ligeledes hører hjemme i det britiske – og i år udsendte sin første EP ”Postcards from the Future”, der blandt andet indeholder en ægte smoothie af en sang med en titel, der sådan set afspejler tiden lige nu så ganske rammende – ”It’s complicated”.
