Den jyske sanger og sangskriver Esben Kronborg varmer op til sit første dansksprogede album, med at udsende sin fjerde single Dybt vand”. Den udkom i går på alle streaming tjenester – og er kort og godt endnu et ”must hear” for alle , der har øret skruet ind på kærligheden til god gedigen pop/rock med indhold.
Der begynder, at tegne sig et billede af et af tidens mest interessante danske navne, og Esben Kronborg fortjener i den grad at blive hørt på med samme store ører, som f.eks. Carl Emil Petersen, Rasmus Walter, Mads langer og Michael Falch bliver det.
Kronborg viser med de nye sange, at han på dansk har rykket sig fra at være et åbenlyst sangskrivertalent, til at være en stærk , åbenhjertig og givende historiefortæller, der evner at få sat sine tekster i sammenhæng med et altid fængende og søgende melodisk præget grundlag. I selskab med en af landets absolut skarpeste og mest rodfyldte producere Lars Skjærbæk (Poul Krebs, Michael Falch m.fl) løftes det hele lige det ekstra lag, der bare gør en forskel. Albummet forventes at udkomme til efteråret. Side 33 har smuglyttet – og kan allerede nu godt lægge kortene på bordet – der er virkelig noget at glæde sig til!