Esben Kronborg leverer ’ny’ vinyl til døren – og giver en sang

”Pragteksemplaret ’Esben Kronborg’ fra sidste år er klar til at komme i omdrejninger”

Fotograf: Maria Fremming

Der skal masser af fightermod, kreativitet, jernvilje og hjerteblod til at overleve som musiker i disse vanskeliggjorte virus tider.  Vil man klare den som uafhængig kunstner så kræves det at der tænkes alternativt og i nye baner. Det ved Esben Kronborg om nogen.

Han har netop på Nordsø Records fået trykt en Limited Edition af 2019 albummet “Esben Kronborg” i enten rød eller hvid med sort swirl og sleeve med tekster, og er kun lavet i et lille oplag med 100 stk af hver. Albummet – der hidtil kun har været udgivet digitalt – har fået en ny mastering og fået tilført en bonusnummer i form af den nye single ”De samme fejl”.

Jo jo, og HO HO, den er god nok – der dufter ikke bare af jul, der dufter lidt af et samleobjekt for dansk pop/rock feinschmeckere!

Så derfor introducerer han nu et ”Du bestiller – jeg kommer og spiller” pop-up koncept. Det betyder konkret at han på mandag og tirsdag den 21. og 22 december kører rundt i Horsens området med hans vinyl og en guitar under armen. Så du får altså leveret din bestilling lige til døren – og så med en LIVE sang som bonus – og det for bare kr. 250 for både vinyl og sang. Selvfølgelig på god afstand og med håndsprit og det hele.

Du kan også allerede på lørdag kl. 12.00 få fat i albummet, og hilse på Esben Kronborg, hvis du kommer forbi Vinylbiksen på Torvet i Horsens.

Skulle du være som folk jo trods alt er flest i Danmark – det vil sige bosiddende udenfor Horsens, så er det bare mens tid er, at få bestilt et eksemplar direkte hos Esben Kronborg via hans Facebookside til kr. 200 + fragt.

Her på siden fik ”Esben Kronborg” albummet 5 ud 6 mulige skiver under overskriften: ”Rockstar rimer på familiefar – og Esben Kronborg bør skam roses for sin rolle i begge dele”

I anmeldelsen skrev vi blandt andet : ” ……en sangskriver, som snild kan supplere med nærværende nyt til de generationer, der er vokset op med Michael Falch og Poul Krebs som soundtracket til deres liv”

”Han er ikke bange for at udtrykke sig i følelser – og kommer helt naturligt omkring emner og historier om tro, håb, kærlighed, venskab, dæmoner, tvivl, tab, sorg og savn. Det bliver dog aldrig for melankolsk, sentimentalt eller navlepillende – tværtimod kan det mærkes, at han forsøger at ramme nogle helt universelle stemninger, som den enkelte lytter kan tolke og tage ind efter eget behov og sted i livet.”

”Musikalsk er de ni numre gjort af berigende og behageligt lyttestof fra start til slut – og der er en glimrende vekselvirkning tempomæssigt og i doseringen imellem pop, rock og lidt hvid reggae. Det hele perfekt produceret af et af landet varmeste producernavne Lars Skjærbæk



Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.