ET MUSIKPOLITISK HJERTEBARN

"Læs dette konstruktive OPRÅB fra musiker og musik entreprenør Frederik Schnoor - og lad debatten om offentlig forvaltning og fordeling begynde!"

Fotograf: Brian Selander

1.At blive spillet på landsdækkende radio som P4, P6, P3 og P5 har AFGØRENDE betydning for danske musikartister:

– Det giver eksponering til et stort publikum
– Det giver et økonomisk løft ( i form af koda-penge)
– Det giver et karrieremæssigt løft ( i muligheden for livekoncerter)
– Det giver i sidste ende artisten mere frihed til at skabe ny musik ( fordi der sker et karrieremæssigt løft både økonomisk såvel som anerkendelses-mæssigt)

2. At blive tildelt kunststøtte fra et offentligt organ som Statens Kunstfond har ligeledes afgørende betydning for danske musikartister:

– Det giver artisten et økonomisk løft
– Det giver artisten anerkendelse 
– Det giver artisten frihed til at skabe ny musik
– Det giver et karrieremæssigt løft. ( i mulighederne for at professionalisere sig )

3. Radio-airplay på public service radio eller decideret “playlisting” er på mange måder analogt til at få tildelt kunststøtte – idet det skaber en lignede mulighed for at få et karriereløft baseret på offentlige kroner.

4. Danmarks Radios forskellige playlisteudvalg, værter og chefer har ikke fast system for hvor ofte der ændres i personsammensætningen eller i præferencerne blandt de mennesker der de facto udøver den store magt der ligger i at vælge musik til dansk public service radio. I princippet kan den samme musikchef eller medarbejder sidde med magten i årtier uden der foreligger et krav om rotation…

5. Statens kunstfonds projektstøtteudvalg sidder i en 4 årig periode af gangen og er udpeget af kulturministeren og statens kunstfonds repræsentantskab. Dette forhold skyldes at man vil sikre at der ikke sker kontinuerlig favorisering, nepotisme og lign -og baserer sig på et sundt demokratisk princip om rotation – magten skifter, ligesom når vi holder et folketingsvalg.

6. På trods af de analoge forhold mellem de disse 2 former for offentlig støtte – jeg hævder der ligger mellem hhv. radio airplay i public service regi og kunststøtten – er det kun den ene som er underlagt sunde demokratiske principper mens den anden frit kan handle som var en privat virksomhed eller lign.

7. Forestil jer at man efter sund demokratisk praksis indførte et lign. 4 årigt rotations system på danmarks radio – som opererer efter helt fast rammer. En række udpegede playliste- udvalg med stærk musikfaglighed som over en 4 årig periode varetager hver sin kanal – og kan give deres 4 år en identitet uden at sætte mangfoldigheden over styr – forestil jer man henover en 10-12 årig årrække så hvordan bølger af ny dansk musik skyllede ind over landet. Pludselig var der roots, balkan og blues musik i radioen, i årene efter så man hård rockbølge  som derpå efterfulgtes af en elektronisk minimalisme og jazz pop bølge. Lyder det vanvittigt – nej egentligt ikke – for vi kan desværre sige at der allerede nu sker en favorisering af visse genrer mens andre er henvist til mørket i public service regi. 
Som musiker kender jeg efterhånden alt for mange hvad enten de spiller folk, rock, country, rooots, world, jazz, metal you name it – som bare totalt har droppet muligheden for at blive spillet i eksempelvis DR regi.

8. Min ovenstående argumentation er forhåbentligt nyt skyts til de mange som ønsker at vi får ændret på de her strukturer og jeg ser et 4 årigt rotations-princip som den eneste reelle løsning på at få skabt en mangfoldig dansk musikradio igen. Min indlæg her er ikke et angreb på DR’s medarbejdere eller journalister, musikchefer eller ligende, men et opråb om at vi skal til at have sat nogle ORDENTLIGE rammer for hvordan offentlige kroner til musik bør og skal forvaltes i et Danmark anno 2019. Jeg er ret sikker på at langt de fleste danske musikere og musikorganisationer vil støtte op om et forslag, som dette jeg fremlægger her – men lad os få debatten nu og så kan vi i sidste ende gå videre med sagen til højeste musikpolitiske plan.

Frederik Schnoor / 
Cand. Mag. I Moderne Kultur og Kulturformidling
Festivalleder / Musiker
Bestyrelsesmedlem i Blues Danmark .

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.