Falderebet er klar til at indtage en hovedrolle

”Ny single er en energisk teaser for den kommende turne”

Fotograf: Maria Fremming

På baggrund af deres foreløbig to album har Falderebet allerede slået fast, at de ikke har tænkt sig at blive en parentes i dansk rockhistorie. For livet er ikke lutter lagkage, det også en dans på roser – og det kræver et soundtrack. Et soundtrack som kun Falderebet kan forme det, og så helt uden tilsætningsstoffer. Falderebet er og bliver ‘the real deal’. To ungdomsvenner Bo Bech og bassist Jakob Lund flankeret af to kvalitetsstemplede musikere fra A-kæden – guitarist Henrik Berger (Mike Tramp, Shotgun Revolution m.fl) og trommeslager Anders Ramhede fra Magtens Korridorer.

En kvartet med en energi, frækhed og pondus, der minder meget om den man kender fra f.eks. Malurt og Magtens Korridorer. Men samtidig kan sanger og tekstforfatter Bo Bech noget ekstraordinært når han sætter sine ord i spil, og til tider nærmest spytter dem ud.

Hans midt-i-livet observerende tekster har både saft og modstandskraft, sårbarhed og substans, verdensmandens humor og hulemandens mismodige melankoli.

”Du er mit fængsel og jeg er dit // undervejs er nøglen for længst blevet smidt // vi kan ikke gå, og vi kan knapt nok blive // det ville være lettere at vække en død mand til live // vi sidder fast”

Sådan lyder det f.eks. i den nye single ”Vi sidder fast”, som vi her i dag har videopremiere på. Den gamle historie om bristet kærlighed fortalt med ny ærlighed.

En særdeles stærk og potent opfølger til sidste års album ”En dans på roser”, som vi har på siden udvalgte til at være et af årets 10 bedste danske album. ”Vi Sidder Fast” evner at sammensmelte rockens drivkraft med popmusikkens tæft for det gode og iørefaldende omkvæd.

Falderebet er bliver i sit udgangspunkt ROCK, der nok har sit hjerte hjemme, men som også evner at indfange udlængslen, og pulsen fra f.eks. Berlins krautrock scene samt skyggesiderne fra Lou Reed’s Boulevard i New York. Den slags gør sig godt på album, men næsten endnu bedre LIVE!

Stor headliner-turne med 14 koncerter  

Efter en netop afsluttet og succesfuld supportturné med føromtalte Magtens Korridorer – 9 udsolgte koncerter i december i hele landet – er Falderebet så nu klar til selv at indtage hovedrollerne ved hele 13 koncerter fra den 27.01 i Bygningen i Vejle og til den 24. juni, hvor de spiller til Thy Rocker i Thisted.

27.01 Bygningen, Vejle

28.01 Absalons Have, Roskilde

03.02 – Richter, Søborg

25.03 – B&W Live, Haslev

31.03 – Skraaen, Aalborg

01.04 – Tobaksgården, Assens

15.04 – Mad Molly, Køge

28.04 – Karroserifabrikken, Helsingør

06.05 – Freddys Bar, Frederikshavn

11.05 – Container Barber, Odense

12.05 – Kongebryg, Næstved

08.06 – RUST, København

24.06 – Thy Rocker, Thisted

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.