I disse dage turnerer professor Svend Brinkmann landet rundt for blandt andet at berette om baggrunden for sin nye bog ”Tænk”, der kort fortalt handler om at leve et mere tankefuldt liv. Tanker – ikke at forveksle med meninger – har det med at skabe handling, og derved ofte forvandling.
Den danske sanger og sangskriver Fallulah, der siden sit debutalbum ”The Night Cat Neighbourhood” fra 2010 har været en markant og original stemme på den danske musikscene, senest med hendes fjerde album ”All My Eyes Are Open” (2020), har heldigvis uden Brinkmann’s hjælp allerede tydeligvis tænkt over tingene.
Og resultatet af det udtrykte hun i går på sin Facebook profil, hvor hun konkluderer, at hendes kommende album ikke vil være tilgængeligt via streamingtjenesterne. I stedet udgives det fysisk – på vinyl og evt. CD – og via en lukket download mulighed.
Underbetaling for overforbrug
Jeg køber til fulde hende argumentation for tiltaget, og vil personligt tænke videre over, hvordan vi mon bedst sikrer, at musik både formidles og fordeles til så mange så muligt, og til en pris, hvor også mennesker uden topskatbekymringer kan være med, samtidig med at musikerne og sangskriverne, sikres en løn for det stykke arbejde, det er at skabe det varige produkt, som musik nu en gang er.
Foreløbig har jeg dog allerede tænkt så langt, at jeg måske godt kan se at kr. 149 om måneden for et familie abonnement til Spofity med adgang til omkring 50 millioner numre, og 60.000 nye sange om dagen, sådan helt logisk set må være tæt på underbetaling for et overforbrug. Et nyt vinylalbum koster til sammenligning typisk omkring kr. 170 – 200.
Helt ligesom med flypriser. At det er muligt at flyve til f.eks. London for samme pris, som det koster at tage et tog fra KBH til Odense!. Der er bare nogle ting der er så åbenlyse usammenhængende, at vi som forbrugere også selv må tage ansvar, og sige fra, også selvom det fratager os nogle forbrugsgoder. Men er vi klar til det?
Foreløbig kunne man fra brancheside måske presse på for at streamingtjenesterne ændrer praksis, så de ikke tilbyder nogen form for gratis reklamefinansieret lytning, udover 30 sekunders smagsprøver. Ifølge nyere tal er det nemlig hele cirka 70% af Spotify’s brugere, der vælger den gratis løsning! Det har fungeret fint for filmtjenesterne at kræve abonnementsbetaling.
Revolutionen starter nu
Jeg tænker ikke at det kræver en doktorgrad at tænke sig til, at vi under alle omstændigheder må gøre noget – EFTER vi har tænkt os om (hvilket i parentes bemærket ikke lig med at ytre sin impulsive holdning i et SoMe forum). For der findes ingen lette løsninger uanset om du i hjertet iøvrigt er rød, blå, eller farveblind. Det drejer sig i bund og grund om en fair fordeling af indtjeninger på et konkret produkt. Den opgave kan man finde ud af at løse på mange andre brancheområder.
Så musikere, branchefolk, forbrugere – virkeligheden kalder på forandring. Lad os komme nogle flere ind i kampen.
Fallulah er gået forrest. Lad os heppe på, at det bliver starten på en revolution, og vi er mange nok der tænker at man selvfølgelig skal have fair løn for at arbejde, og at der skal være en rimelig pris for enhver vare. Om alt går vel så får ordet ‘markedskræfter’ måske en helt ny betydning! Vi har alle et valg. Sådan et har Fallulah taget. Kæmpe respekt for det.
”Kære venner på internettet and beyond.
Jeg har lidt af en breaking news situation.
Det nye musik, jeg pt. skaber og snart begynder at udgive, kommer IKKE til at ligge på nogen streamingtjenester.
Man kommer derimod til at kunne købe det som download ligesom i gamle dawe
Og så kan man blive medlem af min Patreon, som er en lukket gruppe for musikfans, hvor jeg lægger al ny musik tilgængeligt for de der vælger at støtte mig i mit arbejde ad den vej.
( www.patreon.com/fallulah )
Når der lander et album, kommer det også til at kunne købes på vinyl.
Hvorfor nu det?
Jeg tager et standpunkt, som skal minde mig selv og andre om, at musik har værdi. Der kommer stort set ingen penge tilbage til kunstnerne fra streamingtjenesterne. Samtidig er systemet med til at skabe den præstations- og sammenligningskultur, vi hele tiden forholder os til, og som jeg personligt har mærket som en konstant distraktion og kilde til burnout.
Det er hårdt for skabersjælen at arbejde i et system, som grundlæggende lærer os, at musik ikke er noget, vi skal betale kunstnerne og sangskriverne for.
Så i stedet for passivt at støtte op om et ødelagt system og give mit arbejde væk, gør jeg nu noget andet, og det føles godt. Jeg håber, det kan inspirere flere musikere til at tænke på alternativer og få flere lyttere til at vælge at bruge deres penge direkte hos de skabende kræfter.
Jeg synes, jeg skriver mit bedste musik nogensinde lige nu og glæder mig sindssygt til at dele det med jer snart. Håber I hænger på og hepper, mens jeg stille og roligt lige prøver at starte en revolution herovre”
– Fallulah
