Festivalen er igen hovednavnet i Tønder

"Alligevel er der udsigt til masser af gode musikalske oplevelser"

Fotograf: Brian Selander

Indenfor det efterhånden ret brede genrefelt indenfor definitionen “handmade music”, så har Tønder Festivalen gjort det til sit speciale at være dem, der både er ‘first movers’ i forhold til præsentere artister, der ikke før har optrådt på dansk grund, men samtidig også er dem, der gerne inviterer igen, hvis først nogle artister har spillet sig ind i den loyale Tønder publikums hjerter. Den musikalske blanding gør, at det sjældent er et enkelt hovednavn eller to der sælger festivalen, men mere det samlede program, og rammerne omkring.

Festivalen har da også officielt erklæret, at de betragter selve festivalen som hovednavnet, og så må publikum selv spotte hvem, der vægter tungest på deres egen vægtskål.

Side 33 har haft repræsentanter på festivalen hvert år siden 2016 – og er hvert eneste år blevet blæst bagover af såvel nye og ofte helt ukendte navne, og af flere af de mere etablerede artister, der ofte stiller op i et lidt andet set-up end vanligt eller sammen med andre. Mange musikere bliver på festivalen, da de optræder flere gange, og derved sker det at venskaber og ny sød musik opstår undervejs. Magisk er ikke et trylleord når man er på Tønder Festival, og variationen mellem de ‘musikalske nyforelskelser” og genkendelsens glæder har altid spillet godt sammen.

Marc Cohn, Margo Price, Anderson East, Jacob Dinesen & Allan Taylor, Delgres, Parker Millsap, Susto, Rikke Thomsen, Tami Neilson eller Patty Griffin kunne være bud på nogle af dem, der i disse år har givet SIDE 33 de mest minderige stunder. Margo Cilker, David Ramirez eller Sarah Jarosz, kunne også være andre gode bud, og for alle tre gælder det at de vender tilbage i år. Det er værd at råbe HURRA for!

Men spørgsmålet og svaret om hvem, der har været bedst, er sådan set ganske irrelevant, for det relevante i at tilbringe torsdag til søndag på Tønder Festival er den samlede oplevelse af at deltage i noget der er større end en selv og den enkelte artist.

Skal vi med armen på ryggen udpege de artister vi glæder os til at se mest i år ud over de allerede tre nævnte må det blive Graham Nash, Alisa Amador, Blackberry Smoke, Niteworks, Leftover Salmon, Liam Ó Maonlaí og ikke mindst Aoife O’Donovan når hun ved en specialoptræden fortolker hele Bruce Springsteens “Nebraska” album.

Udover de udenlandske navne er det også værd at nævne at særdeles spændende upcoming navne som AySay, Baby Did A Bad Thing, Mallemuk, Høst og Sylfide har fundet plads i årets program.

Der er i skrivende stund stadig ledige billetter til festivalen.

Et af sidste års Tønder stjerneskud spiller i DK i denne uge

Kan du ikke vente til næste uge med ægte stemningsfuld ‘handmade music’ så kan vi anbefale at kigge forbi Kultursalonerne Gisselfeld, der i dagene 18. – 20. august blandt meget godt indenfor musik, talks, mad og drikke byder på nogle af landets bedste sangere og sangskrivere som f.eks. Eee Gee, Cæcilie Norby, Annisette, Søren Huss, Peter Sommer, Marc Facchini samt originale og favnende orkestre som DR’s Big Band, Dreamers Circus og Crush String Collective. Sidst men ikke mindst kommer et par lovende udenlandske kunstnere – canadiske The Franklin Electric og ikke mindst irske Susan O’Neill, der sidste år spredte magi i Telt 2 på Tønder Festival i en mere end minderig koncert sammen med landsmanden Mick Flannery.

Vil man opleve hende i helt intime og nærværende rammer, så er muligheden der nu allerede i morgen torsdag den 17. august kl. 20, hvor det lille gin destilleri RADIUS i Præstø præsenterer hende i deres små og hyggelige lokaliteter. Og du tror måske det er løgn, men der skulle i skrivende stund også stadig være ledige pladser der.

Kom i stemning til det hele via nedenstående stemningsfulde fotogalleri fra sidste års Tønder Festival.

Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022
Tønder Festival 2022

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.