Det er faktisk kun lidt over 6 uger siden at højsæsonen for musikfestivaler sluttede – og der er altså over 7 måneder til at de første festivaler begynder at spire i maj 2020. Men det hindrer ikke festivalerne i allerede af offentligøre lidt navne til næste års festivaler – i håb om at skabe lidt forventningens glæde og sætte lidt gang i billetsalget – for det er trods alt de færreste festivaler der – ligesom SmukFest kan opnå UDSOLGT af billetter – allerede inden at feltet af artister kendes.
Senest har tre af landets meget forskelligartede festivaler meldt nogle navne ud, som smager af sunde kalorier til det nysgerrige øre. Roskilde Festival fylder jo 50 år i år – og det betyder med garanti ikke mere nostalgi – men nok en endnu stærkere næstekærlig nu-skal-vi-sku’-give-dem-attitude. En attitude, som to af de foreløbige hovednavne Taylor Swift og Thom Yorke (fra Radiohead) altid har været garant for – hvilket gør, at de må betragtes som holdbare valg, uanset om man så kan lide deres musik eller ej.
Mere interessant i denne skribents ører er det dog at festivalen ser ud til at have temperaturmåleren godt ude omkring også i vores nordiske nabolande – og af de foreløbig 13 offentliggjorte navne finder man således norske Death By Unga Bunga – der med en skøn og legesyg tilgang til rock og det der rykker beskriver sig selv som ”Fast, loud and funny”. De har på hele fem album bevist at riffbaseret power-pop-punk-rock i ånden fra Cheap Trick og The Ramones slet ikke er nogen dårlig ide. Man kan håbe at Festivalen også når at falde over et andet spændende og på disse kanter totalt ubeskrevet blad – det norske no-nonsense rockorkester Desertör, der i år har udgivet deres andet album – som rummer ærlig ligefrem garage-rock, der har glimt i tekst og musik, og har spor af såvel Thin Lizzy som Lilyhammer i blodet.
Som vi tidligere har skrevet har Tønder Festival brilleret med at booke bluesikonet Keb Mo – men også tilføjelsen af den rustikke roots-rocker Ryan Bingham giver allerede god tyngde til programmet, der pudsig nok også rummer præcis 13 offentliggjorte navne. Nordiske navne har de endnu ikke offentliggjort – men vil de vise at vi også her i norden kan levere roots-rock på et niveau, så selv Tom Petty ville nikke anerkendende ned fra sin alt for tidligere plads i rockhimlen – ja så er det med at være first-movers og få booket bandet Jack Stillwater – der med deres fjerde album ”Norwegicana” i den grad har udgivet et album, der ligger i den bunke, hvorfra kampen om årets bedste roots/americana album skal stå.
I samme boldgade har den unge festival Fanø Vesterland – der første gang blev afholdt i 2017 (som afløser for den tidligere Fanø Rocker) – scoret et af de absolut bedste navne indenfor roots-rock på verdensplan lige nu – David Ramirez. Han optrådte i 2018 på Tønder Festival med en attitude og et katalog af sange, som selv Ryan Adams skal have en god dag for at matche. Derudover har de offentliggjort Folkeklubben – Poul Krebs – Karl William – Medina. Så mon ikke der bliver noget for de fleste af de bare 2.500 publikummer, som festivalen dagligt kan rumme. Skulle de også ønske at servere noget nordisk kvalitet – så bør de kigge mod Sverige – hvor Jesper Lindell – i år har udsendt et af de der retro-soul-fyldte roots album, der bare varmer og virkeliggør drømme fra det første lyt. En kunstner – i en klasse, som iøvrigt kunne gøre sig vel på såvel Roskilde og i Tønder! Han spiller iøvrigt i rimelig køreafstand fra Danmark på fredag den 11.10 i Falkenberg og dagen efter hos Folk å Rock i Malmø.
