Filmkraft melder udsolgt til prisuddeling

”Se det stærke felt af nominerede musikvideoer til årets kortfilmfestival”

Fotograf: PRESSEFOTO

Filmkraft er en kortfilmfestival for vækstlaget i dansk film, og den er siden 2011 hvert år blevet afviklet i Biffen i Nordkraft, Aalborg. Målet er at sætte fokus på unge danske filmtalenter, med udgangspunkt i de to kategorier ‘kortfilm’ og ‘musikvideoer’.

Festivalen gennemføres igen i år – på lørdag den 7. november – med med begrænsede antal pladser, således at alle Corona restriktioner kan overholdes. Til selve prisuddelingen er alle billetter allerede udsolgt, men du vil kunne følge prisfesten online – og der er også forsat få billetter til visningerne i Biffen.  Du kan læse nærmere og finde arrangementet her: https://www.facebook.com/events/298199384591302

I kategorien for bedste musikvideo er årets seks nominerede – både i forhold til musik og billedside ganske forskellige – men hver især ganske interessante at bruge sin tid på.

Se bare her :   


Nummeret “På forhånd undskyld” fra Jonas Schou er hentet fra albummet af samme navn, som vi i foråret år anmeldte her på siden og tildelte hele fem ud af de seks mulige skiver på karakterskalaen – og vi indledte vores anmeldelse således:

“Schou turen slutterede brutalt og brat, men der er kommet et stærkt modsvar”

Hvis ikke man lytter efter tekster i musik, så behøver man måske egentligt blot at vide, at nordjyske Jonas Schou er en rigtig ferm sangskriver, som i høj grad formår at skrive både iørefaldende og stemningsfulde pop-rock sange, der spiller ud et sted ind i mellem lyden af folk som Claus Hempler, Rasmus Walter og Esben Kronborg. Det er simpelthen i alt sin enkelthed velskrevet, velproduceret og lyttelækkert – og skal have entydig anbefaling herfra alene på den baggrund.  

Indholdet i videoen afspejler fint vores overskrift i anmeldelsen, og har i sin opbygning er dramaturgi, der bør sikre at den er med i favoritfeltet når vinderen på lørdag kåres. Men som det kan ses ovenover er Jonas Schou oppe mod skrap modstand – ikke mindst fra en finurlig og farverig video fra det lovende orkester Zar Paulo eller fra The Promised med det dragende rocknummer “Bullets”, der har fået en relativ traditionelt opbygget billedside, der alligevel med små fine finesser formår at indfange selve nummerets grundstemning. Fakta er at alle nominerede videoer har nogle åbenlyse kvaliteter – også et nummer som “Leger med ilden” – hvis video i den grad er en fængende og fortællende kortfilm, der i sig selv øger interessen for selve lydsporet.

Side 33 ønsker held og lykke til alle de nominerede.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.