Mængden af musik, der udkommer, er også her i 2020 både imponerende og sådan lidt småstressende at følge med i, for der vil uundgåeligt være alt for meget god musik, der bliver overset eller overhørt. Sådan er det. Det et vilkår.
Til gengæld er det ikke et acceptabelt vilkår, at vi via en mindre og mindre og langt mere smal musikalsk offentlig mediedækning skal manipuleres til at alle skal høre mere af det samme. Hos Side 33 bestræber vi os på at opfange og opsnuse det mest centrale – men med en redaktion på vores størrelse kan vi med sikkerhed afsløre – vi kan ikke nå det hele. Vi beklager, og håber at vi tilgives, når vi f.eks. i dag kan præsentere et firkløver af yngre kvinder, der må hver sin måde tegner billeder af artister, der i den grad skaber musik, der fortjener at blive set og hørt.
Sidste år udgav Line Bøgh sammen med Ann Falden – under navnet Nye Mennesker – et af de bedste moderne spoken-word album hørt meget længe. Albummet ”Man kan sige” var både lyrisk og musikalsk en ren optur – hvor både en ordrig historiefortælling og en legende lydkulisse med skæve beats smeltede sammen til en levedygtig enhed med plads til eftertanke.
Den nyeste single med fantastisk video skabt af Christian Gundtoft hedder ”White Nights”
En anden kunstner der befinder der i atmosfæren omkring drømme-pop er Greta. Den tyskfødte artist, har boet i Danmark i 9 år – og tidligere har udgivet EP’er som en del af det succesfulde pigeband Ida Red, og med Who Is Louis. Sidste år udgav hun som solist debut EP’en ”Ardent Spring Part I”, som vi også her på Side 33 lyttede til med stor interesse.
Senere i udgiver hun ny EP – optaget sammen med Teitur – som hun også senere på året tager på turne med som support – ligesom hun også tager på turne med Penny Police – så der er da i den grad tale om ”doublle up – happy hours” når Greta er på farten.
Hendes nye single ”Daughter”, der er et up tempo 80’er inspireret poptrack, er første udspil fra den kommende EP ”Ardent Spring Part II”, og dermed også fra det album, som kommer til at samle de to EP’er.
Endnu en kunstner med egen fortolkning og eget bud på drømme-pop genren er Salka aka Sara Mouritzen og producer Merlin Perez-Silva – som er ude med deres bare anden single – og det er tydeligvis en af dem, der er skabt til at snige sig ind under huden på ind.
Sidste blad i firkløveret finder vi fra den anden side af sundet. Tilde er en kunstner som med lige dele Nina Simone og Amy Winehouse i hjertet i den grad evner at give et tillokkende og sjælfuldt bud på hvordan soul skal formidles ægte og dybfølt anno 2020. Vi har sagt det før – og gør det lige så længe hun leverer på det her niveau – hun er en soul-dronning i svøb – med en af de der stemmer man både mærker og husker, så længe man lever.
Har man lyst til at opleve Tilde live her i 2020 – kan man opleve hende med hendes fremragende band den 25.04 på Bartof Station på Frederiksberg og den 21.05 på Halvandet i KBH som support (SOLO) til Lis Sørensen.