Prisuddelinger kan ofte været noget uigennemskueligt noget. For hvad er rammerne, og hvem sætter dem, og på baggrund af hvad?
En af de priser, der har levet et lidt turbulent og omskifteligt liv, er DMA Blues prisen. I år blev begivenheden afholdt i Ridehuset Randers. Vel nok mest foranlediget af at ’bluesmiljøet’ herhjemme ikke har kunne samles om en fælles og dækkende prisoverrækkelse, har der været forskellige arrangører i årenes løb.
I år var DMA Blues arrangeret af ROSA, JazzDanmark, Tempi og Turbinen i samarbejde med foreningen og non-profit interesseorganisationen BluesDanmark, der i deres vision ser det en kerneopgave, gennem et bredt samarbejde, at kunne bygge bro mellem de etablerede bluesmiljøer og -foreninger, herunder nye aktører og strømninger i musiklivet i øvrigt. De fire førstnævnte arrangører har til gengæld ikke bluesmusikken, som en del af deres primære virkeområde. Det afspejlede årets program, der var bredt og mangfoldigt – og fra arrangørernes side tog sit udgangspunkt i at få åbnet øjne og ører for at også bluesmusikken er rummelig og rammende for musikelskere i alle aldre.
En nødvendigt tiltag, idet bluesmusikken i det offentlige billede uomtvisteligt er sendt på pension, og har svært ved at få fat i et nyt publikum. Når stærke internationale blues navne som Mike Andersen, Thorbjørn Risager, Trainman Blues og The Blues Overdrive ikke kan slå døren ind til f.eks. Danmarks Radio, så er det umådeligt svært at komme ud til de nye generationer, der skal bringe kærligheden til bluesmusik videre.
Mike Andersen er iøvrigt snart aktuel med nyt album “Raise Your Hand” der udkommer den 17. september. Fire singler er ude, og skal vi ikke bare konstatere at det lyder til at der er grund til at række hånden op for også fremover at gøre opmærksomhed på en musiker, der på internationalt niveau formår at favne blues, soul, roots og rock troværdigt og levende – og med en vokal, der gør en forskel om du er 13, 33, 73 år eller noget helt fjerde.
Der blev den 18.08.2021 uddelt fem priser:
Prisen for ’Årets Danske Bluesudgivelse’ gik til Trainman Blues – og deres andet album “Shadows and shapes”. De vandt i et stærkt felt foran de andre nominerede : Ole Frimer Band – “Live in Eppingen”, Fried Okra – “Doing it right”, Big Creek Slim – “Migration blues”, Thorbjørn Risager & Emil Balsgaard – “Taking the good with the bad”
Trainman Blues løb også med ‘Blues Liveprisen’ foran The Blues Overdrive, Fried Okra, Thorbjørn Risager & the Black Tornado og The Savage Rose, der var de andre nominerede.
DMA BLUES 2021 svar på en talentpris blev introduceret under titlen ’Ud af det Blå’ – og her var det Oscar Mukherjee, der i år blev hædret – mens Sahra da Silva, Solvej, Nina Massara, og Ba Balance måtte nøjes med at glæde sig over at være blandt de nominerede.
Oscar Mukherjee har senest bevæget sig lidt ud at bluesmusikkens lidt snævre rammer – uden dog at opgave sit populære bluesband, men aktuelt er han i sin sangskrivning mere og mere roots rock orienteret i hans nye projekt The Mukherjee Development. Hans optræden denne aften duftede da efter sigende også mere af Neil Young end af Buddy Guy.
Et lidt ældre pris er ”Hoochie Coochie Prisen” – en ’ildsjælepris´ som er blevet uddelt siden 2018. Ifølge ROSAs noter dengang gives prisen gives til en person, der i det forgange år har gjort noget særligt for bluesmusikken i Danmark. En person uden hvis indsats blues- og rootsmusikken i Danmark ville have været en eller flere oplevelser fattigere.
Tidligere er prisen helt logisk gået til koncertarrangør (af Blues Heaven mv.) Peter Astrup, musiker og blues-entusiasten Peter Nande, og Mr. Bluesnews.dk Jakob Wandam.
I år gik prisen noget overraskende til Roskilde Festivalens bookinggruppe ”for konstant at huske os på, hvorfor vi elsker musik”. Det svarer vel lidt til at give McDonald en Michelin stjerne fordi de har fået en gæste gourmetkok til at sammensætte en af deres burgere. Meget godt kan man sige om Roskilde Festival, men at sige ”at uden deres indsats ville blues- og rootsmusikken i Danmark have været en eller flere oplevelser fattigere” er nok lige at stramme den. Der var f.eks. intet hverken blues- eller roots musik til årets ”Summer days” koncertrække på dyrskuepladsen.
”Men måske Roskilde-bookinggruppen, der ikke selv havde ulejliget sig til Randers for at modtage hæderen, hermed har fået et vink med en vognstang om at hyre de dobbelte DMA-vindere, Trainman Blues og/eller andre af de stærke nominerede til næste års festival?” – skrev vor sides god ven og tidligere skribent Kurt Baagø i et opslag på hans egen Facebook side dagen derpå. Lad os krydse fingre for den spådom.
Ovennævnte var de fire annoncerede priser, men derudover uddelte arrangørerne også prisen som ”Årtiets Sideman”. Den gik til sangeren, guitaristen og mundharpespilleren Jarno Varsted, der blandt andet er kendt fra sine musikalske bidrag hos Troels Jensen, H.P. Lange, The Savage Rose, Young Comets, The Sandmen, og Leif Sylvester – og i øvrigt også har et par udgivelser ude i eget navn. Han optrådte her ved DMA Blues med barndomsvennen Rune Kjeldsen, og bandt derved en fin blå tråd gennem en imponerede og bredspektret musikkarriere som sideman og meget mere.
Selve arrangementet afspejlede at man kan føle blues i alverdens afskygninger – og var efter sigende en velanrettet buffet af sprudlende musikalsk mangfoldighed. Side 33 kunne desværre ikke deltage, så vi citerer derfor videre fra det omtalte opslag fra Kurt Baagø, der altså var der – og bare måtte dele sin begejstring efterfølgende – blandt andet med disse ord:
”Oh what a night.
Den musikalsk fedeste aften i Randers med multimusikeren, Gustaf Ljunggren som kapelmester og mastermind med og bag, i rækkefølge:
Soul/R&B-sangerinden (og konferencier i aftes med MC Hansen), Emilie Espichicoque Vestergaard.
Mundharpe-freak’en, Jarno Varsted
Guitaristen, Rune Kjeldsen.
Den superseje sangerinde Katinka Bjerregaard
Koraspilleren og sangeren, Dawda Jobarteh. Aftenens, for mig, højdepunkt.
Oscar Mukherjee (Ud af det blå-prisvinder)
Gustaf Ljunggren/Rune Kjeldsen
Midnight Special, finalenummer.
Og så lige en snas Dawda Jobarteh mere.
Der er nok dem, der gerne eller hellere ville have haft mere regelret guitarblues og “I woke up this morning, my baby was gone”-blues. Ikke mig, jeg elskede hvert minut og er ret ligeglad med, hvilken bås musik kan puttes i, bare musikken bevæger mig, kan få mig til at græde, grine eller danse, for at citere konferencier, MC Hansen” – Kurt Baagø
