Freddy & the Phantoms rusker op i rocken

"Ny single rykker med internationalt snit"

Fotograf: PRESSEFOTO

Hvis du er en af dem der har dømt rocken ude – så skal du nok lige læse med her. Det kommende album “A Universe From Nothing” fra Freddy & the Phantoms vil markere sig som deres hidtil hårdeste og mest ambitiøse udspil. Fans af tidlig Black Sabbath, Graveyard og Rival Sons kan med rette godt begynde at glæde sig.

Albummet er optaget i det legendariske Medley Studios i KBH V og er co-produceret af Ken Rock & Freddy And The Phantoms. Henover sommeren og efteråret 2019 slipper bandet de første singler fra albummet, som udkommer i starten af 2020. Med albummet dykker bandet ned i den hårde rock, de selv er inspireret af, og bygger videre på blues-rocken, som over fire solide album – og hundredevis af overbevisende koncerter – har skabt deres navn på den danske rockscene.

De har iøvrigt skrevet en international kontrakt med Mighty Music / Targetgroup, så grundlaget for et gennembrud begynder i den grad til at tegne sig for den hårdtslående og hårdtarbejdende kvartet – der består af Frederik Schnoor, Anders Haahr, Rune Hansen og Mads Wilken (set på foto fra venstre mod højre). 

Side 33 besøgte bandet i studiet under indspilningen og gav blandet andet oplevelsen følgende ord med på vejen “Inspirationen finder de hos ældre bands som Led Zeppelin og Deep Purple – men der lyttes også efter hvad nyere bands som Rival Sons, Mastodon og Black Mountain har gang i. Lad det være sagt med det samme – denne Side 33 skribent – kunne lide hvad han hørte. Det var ikke for hårdt – og ikke for langhåret – men mere præget af en veldoseret videre udvikling af bandets allerede kendte udtryk – blot var der skruet op for rocken og for finesserne”.

Så hvis du til ægte rock, som ”far” lavede den og sønnike har udviklet – eller bare trænger til at få rusket mandagen godt i gang – så tjek lige den helt nye video til singlen “First Blood Universe”.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.