Fuldt Huss og 13 andre nyheder på ugens vinyl hitliste

”Musik af enhver art er i salgbare omdrejninger i denne uge”

Fotograf: Christian Friis

Øverst på ugens liste finder man ikke overraskende Søren Huss og hans nye album ”Sort og hvid til evig tid”, der igen understreger at kort også godt kan være godt. Albummets otte numre varer kun lige over 30 minutter. Til gengæld er det kvalitetstid!

Tre andre nyheder har fundet ind i Top 10. Der er er veteranerne Iggy Pop med ”Free” og Status Quo ”med Backbone”, der tager plads nr. 3 og 10, og viser at modgang også kan gøre stærk, og så er der en gedigen dansk overraskelse på plads nr. 8 fra Jacob Faurholt og hans spirende alt-folk udgivelse ”Shake of the Fear”.

På Top 10 er det endvidere værd at bemærke at de meget forskellige danske artister Savage Rose ”Dødens Triumf”, Orm ”IR” og Hans Philip ”Forevigt” holder fast i det pladekøbende publikum med placeringer som nr. 2, 6 og 7.

Miles Davis ”Rubberband”, Echo & The Bunnymen ”The John Peel Sessions 1979- 1983”, Bonnie Prince Billy / Bryce Dessner / Eight Blackbird “When We Are Inhuman”, Elvis “Diamonds”, Tinariwen “Amadjar”, “Chrissie Hynde & The Valve Bon Woe Ensem”, Billie Holiday “Lady Day”, Tandsmoer “Rhodondendron”, Melanie Martinez “K-12” og Bat for Lashes “Lost Girls” er ugens øvrige nyheder placeret mellem nr. 14 og 38 – og er med til at understrege,at det danske vinylfolk har antennerne ude i alle afkroge. Herligt.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.