FUZZY ER DØD 83 ÅR GAMMEL

"LYDTROLDMAND, KOMPONIST OG PIANIST"

Fotograf: Henrik Hildebrandt

Den gennemmusikalske, venlige og nær altfavnende Fuzzy er ej iblandt os længere. Han blev 83 år. Det borgerlige navn lød Jens Vilhelm Pedersen, født den 23. februar 1939. Han blev uddannet som musikteoretiker og musikhistoriker fra det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har endvidere taget diplomeksamen i komposition fra konservatoriet i Århus. Begge steder studerede han komposition hos Per Nørgaard, der stod som lidt af en mentor i hans liv. Fuzzy har desuden haft timer hos navnkundige personligheder som Vagn Holmboe og Finn Høffding i musikteori.

Fra midten af 60’erne rejste han til udlandet for at lære mere. Først hos den ungarske komponist György Ligeti. Fuzzy var – som så mange andre samtidige – inspireret af Ligetis skrivestil med de mange lag af tæt beliggende toner og beskriver ham som en stor pædagog og igangsætter. Ligeti præsenterede Fuzzy for Karl Heinz Stockhausen, der inviterede ham til at deltage i sine kurser i Köln.

Filmmusikken blev folkeeje

Tiden hos den excentriske tysker blev dog kortvarig og på ingen måde givende for Fuzzy, der i stedet tog til Stockholm for at arbejde med den svenske komponist Jan Bark, der var meget optaget af sammenhængen mellem billede og lyd. Det blev til et langt samarbejde og fik en afgørende betydning for Fuzzys forhold til musik i film. Introduktionen til filmmiljøet kom gennem den eksperimenterende teatergruppe Boxiganga. I slutningen af 60’erne skrev han musik til deres debutfilm af samme navn. I 1970 delte han opgaven på Frantz Ernsts socialrealistiske drama Ang. Lone med Gasolin.

Fuzzy har stil- og genremæssigt favnet bredt i dansk film. Det er blevet til arbejde for instruktører som Hans Kristensen (Blind makker, 1976 og Undskyld vi er her, 1980), Bille August (Honning måne, 1978) og Kaspar Rostrup (Dansen med Regitze, 1989 og Her i nærheden, 2000).

Desuden har han komponeret musikken til en række spændings- og animationsfilm for børn og voksne, herunder Samson og Sally, (1984), Strit og Stumme’ (1987), og H.C. Andersen og den skæve skygge fra 1997, alle instrueret af Jannik Hastrup. Fuzzy blev ligeledes brugt af den tyske instruktør Rainer Werner Fassbinder på tv-serien Otte timer er ikke hele dagen (1972).

Gennem musikken til en række tv-serier og medvirken i forskellige tv-programmer endte Fuzzy nærmest som folkeeje. Tænk blot på En by i provinsen, Kanal 22, Aladdin, Lykkeper og Bryggeren. Desuden har han komponeret til teater, børnemusicals, radiospil, opera, korværker, ballet og værker for enkelte instrumenter samt en del elektronisk musik. Besøgende i Det Kgl. Bibliotek har fra 2002-05 sandsynligvis lagt mærke til hans lydinstallation Musik i Skåret, som hver dag strømmede ud i lokalet fra 12 forskellige højtalere klokken 13.00.

Tæt på Fuzzy

Kunstnernavnet stammer tilbage fra studietiden. Konservatorievennen Per Stern syntes, at Jens Vilhelm Pedersen mindede om en cowboyhelt ved navn Fuzzy. Navnet hang ved og har stået på alle værkangivelserne siden starten af 70’erne. Nysgerrigheden og legelysten var til stadighed en vigtig del af Fuzzys aktive virke. Selv kongehuset har gjort brug af Fuzzys talent, idet han står bag Kronprinsens Honnørmarch. Tv-udsendelserne Fuzzys Værksted viste desuden hans evner som en glimrende og nærværende formidler af musikkens mangfoldige verden.

Fuzzy viste mig den ære at skrive et fint, forstandigt og velformuleret forord til min første bogudgivelse Det visuelle øre – filmmusikkens historie (2005), hvor han tog udgangspunkt i Ennio Morricones mesterlige score til Sergio Leones Once Upon A Time in The West (1968). Fuzzy og jeg optrådte sammen som led i lanceringen af bogen under et udsolgt arrangement om filmmusik i Cinemateket i København, og jeg har enkelte gange besøgt ham i villaen og studiet på Kochsvej, Frederiksberg.

Vores samarbejde omkring min forfatterdebut, de mange gode samtaler og hyggelige stunder, vi nåede at have, vil altid stå stærkt i erindringen. Fuzzy er oppe at vende i to af mine øvrige bøger, Prisen for at ryge cigar – Tømrerclaus’ historie fortalt til Thomas Vilhelm (2015) og særligt i Flemming Rasmussen og undertegnedes Rock og stjernestøv – historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år (2021).

Musiknørden brændte igennem

Flemming Rasmussen stod for teknik og mixning af Povl Dissing og Fuzzys fælles plade Føl hvor jeg brænder (1986), der i 1992 blev genudsendt af Pladecompagniet som I Danmark er jeg født, hvor samtlige numre er baseret på tekster af den verdenskendte eventyrdigter H.C. Andersen. Fuzzy producerede det jazzfarvede album, hvor flere af numrene er optaget i hans eget studie og i Soundtrack. Fuzzy blev som stor lydentusiast begejstret for Rasmussens evner ved pulten. Da Sweet Silence lukkede i 2008, købte Fuzzy nogle af studiets rumklangenheder.

‘Vi forstod at nørde og gjorde det i sandhed på Føl hvor jeg brænder, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Når Fuzzy kontaktede Sweet Silence med et projekt for at bestille tid, meddelte han, at han ønskede mig som tekniker’, fortæller Flemming Rasmussen i Rock & stjernestøv.

Æret være Fuzzys minde. En original i ordets bedste betydning og en uhyre produktiv lydkunstner af sjældent format har afleveret sin endegyldigt sidste tone.

Privatfoto fra Flemming Rasmussen’s arkiv

Efterskrift af Mads Kornum

Fuzzy var aktiv til det sidste og udgav i december sidste år albummet Claus Høxbroe & Fuzzy: Carpe Diem – Improvisationer i ord og lyd. Det blev udsendt både på CD og LP via eget selskab. Et album, i samme boldgade som f.eks. de fine udgivelser med Dan Turell og Halfdan E. Og alligevel ikke. Som Ivan Rod så rammende blandt andet skrev i sin anmeldelse til Gaffa;

” … at Høxbroe er arving til Dan Turèll er der ikke tvivl om.

Fuzzy er til gengæld ikke arving til Halfdan E. Fuzzy er helt sin egen – et åbenlyst musikalsk væsen, der med elektronisk musik, reallyde og akustiske islæt fornemt understøtter Høxbroes fortællinger. Halfdan E. er også musikalsk, men Halfdan E. agerede med Turèll ud fra en fornemmelse for puls, Fuzzy med Høxbroe ud fra næsten symfoniske facetter.

I momenter tænker jeg faktisk, at Fuzzys musik er filmisk, ildevarslende, dramatisk, det ene øjeblik melankolsk, det andet fornøjeligt. I andre momenter tænker jeg, at hans musik er som i forlængelse af noget af det, Erik Satie skabte. Satie var en af den klassiske musiks moderne, franske minimalister. Fuzzy kan skabe samme enkle udtryk, ramme samme følelsesregister som Satie. Og dét er en cadeau.”

– Ivan Rod

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.