Give me five – det jo lørdag – Let’s Rock

”Fem nye videoer understreger nok engang at rocken ikke kan slås ihjel”

Fotograf: Brian Selander

I det offentlige rum eksisterer rock, blues og roots knapt nok – men alligevel blomster rocken verden over, og samler mennesker i alle aldre til store festivaler og på små som store spillesteder. Og hvorfor gør den det? Fordi den ofte formår at rumme og dele historik, fællesskab, glæde, vrede, bevægelse og naturligvis kærlighed.

Den håndspillede musik har stort set altid hjertet med – og det smitter simpelthen på den gode måde, når man oplever det – lytter til det – lever i det – lærer af det :

Well, we bursted out of class
Had to get away from those fools
We learned more from a three-minute record, baby
Than we ever learned in school”
– (Bruce Springsteen – `No surrender´)

Vi har her samlet fem nye eksempler på at rocken ruller – og flirter skamløst med roots, blues, og soul – whatever – bare kærligheden blomstrer .

Se selv nedenfor. Først Tuk Smith, der springer ud som solist og med nyt backingband – efter opløsningen af The Biters. Artikelfoto er i øvrigt taget efter dette bands legendariske koncert på High Voltage i København i 2016. Så Lilly Hiatt , der for alvor har fundet sin egen personlige Hiatt signatur, efterfulgt af australske Cold Chisel, der nok engang lader musikken give svar på hvorfor de i hjemlandet har en lige så stor stjernestatus, som de på verdensplan langt mere kendte landsmænd fra AC/DC. De følges op af nyt fra amerikanske Mindi Abair, der igen beviser at hun også kan have the blues og det der ligner. Lad til sidst lørdagen peake med at fyre op til Mike Zito, der sammen med Walter Trout Mike Zito’s 2019 album ”Rock ‘N’ Roll: A Tribute To Chuck Berry” giver ”Johnny B. Goode” endnu en rav ruskende rundtur i manegen.

Walter Trout er i øvrigt snart danmarksaktuel. Han spiller i Amager Bio den 16.05, på Train i Århus den 17.05, og måske mest opsigtsvækkende på det lille intime spillested Spilledåsen i Store Heddinge på Stevns den 02.06.      

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.