HUGORM vs. Little Sis Nora vs. ‘Richter Skala’

”Stormfuld fredagsbattle – og andet godt nyt fra Mathilde Falch, Niclas Knudsen og The Rumour Said Fire”

Fotograf: Brian Selander

Sneen daler, og vejr varslingerne ændrer sig time for time. Stormen NORA kommer, men hvor rammer den og med hvilken styrke? Tiden må forhåbentligt give de mildeste svar.

I ventetiden kan du sammen med SIDE 33 rette blikket på hvad der ellers er sket på musikfronten sådan en fredag.

Frank Hvam prøver med hjælp fra HUGORM at skabe lidt blæst omkring badminton med singlen ”Mig og Frank”. Jeg synes det lyder af et regulært vinderslag. Make Badminton Great Again. Make Frank Hugorm Again. Det må være vejen frem, mens vi ‘keeps the eye on the ball’ – musikken, og derfor præsenterer både den korte video version, og den fulde audio version.  

Måske vi også skal tage emnet MAKE SWEDEN GREAT AGAIN op. Det er lidt ligesom , at den lange pandemiperiode har gjort afstanden til vort broderland større. Det må der gøres noget ved. Ikke mindst fordi der er så uhørt meget god musik at hente derfra.

Og jeg tænker at vi alle hellere vil have besøg af svenske Little Sis Nora end af stormen Nora, ikke mindst nu hvor vi godt må skrue op for festen indendørs. Indrømmet – jeg kender ikke meget til Little Sis Nora – men det ligner da bestemt, at hun ved hvor partystarter knappen sidder.    

I skrivende stund skulle det være forsvarligt at bevæge sig ud i hovedstadsområdet, så er du deromkring, så overvej da at gemme festen hjemme, og i stedet tage af sted til det dejlige spillested Richter i Gladsaxe. Her er der nemlig dobbelt up på særdeles originale indie pop toner, når først OS TO og siden Maja & De Sarte Sjæle indtager scenen. Koncertstart kl. 21.

Os To er i øvrigt så venlige på deres nye single at minde os om, at det bliver’ sommer igen.  

Er det alligevel for langt at drage til Gladsaxe, så kan du i stedet udvide den hjemlige hygge ved at gå ombord i nogle af de mange musikalske nyheder, der er kommet i dag. Som en start får du lige vores bud på hvad der lige nu føles som den helt rigtige Top 3 over dagens singler.   

Mathilde Falch viser nok engang at hun er i kreativ topform. Så selvom hendes seneste hitsingle ”Planken ud” stadig er brandvarm, så udsender hun en helt ny single i dag. Den mere afdæmpede “Tror Du Jeg Har Glemt”, er en længselsfuld indie-pop-rock ballade.

Et af den slags numre, der er født med vokseværk, og som igen viser at Mathilde Falch ikke er bange for at tage chancer, udfordre og eksperimentere med sin musik og lyrik. 

En kunstner, der ligesom Mathilde Falch evner at blive ved med skabe med personlighed, kunstnerisk integritet, høj kvalitet og stort mod er Niclas Knudsen. Lige nu begejstrer han stort rundt om på LIVE scenerne med hans primære bands Ibrahim Electric og Kalaha, men det betyder ikke at han også kan pleje sit nye hjertebarn – sange på dansk i eget navn.

I 2019 udsendte han sit første album som sanger og sangskriver på dansk. Albummet ”Alt er ego” rakte ud efter mere og flere, og derfor føles han nye single ”mig, mig, mig” noget så velkommen og helt rigtig.  

Også indie folk-pop bandet Rumour Said Fire har fundet ud af at det danske sprog kan noget andet – og de har i dag udsendt deres anden single på modersmålet. ”Løvehjerte” er den slags fløjlsbløde og harmoniske folk-pop, der har tidløs og varig værdi, og varmer lidt ekstra på en kold dag. Et nummer, der har alle kvaliteter til at det fremover næppe behøves nødvendigt at omtale bandet som ’ dem med “The Balcony” ’.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.