Det bugter sig i bakkedal”. En linje fra vores smukke nationalsang. Og et udtryk for den tilstand de fleste har været i siden marts 2020. Mest ned af bakke. Lige nu er der dog lys forude for de fleste – selvom kultur og musikbranchen utvivlsomt stadig kører på et sidespor og er ude af takt mange steder. Ikke mindst fordi ”folket” ikke alle steder strømmer til de mange koncert begivenheder, og slet ikke i samme omfang som de gør det til f.eks. fodbold og til restauranter.
Trist for kultur og musikbranchen – men i stedet for at brokke sig over andres succes, skal branchen nok se efter nye muligheder, og nye måder at tilbyde publikum et godt produkt på. Som med det meste andet her i livet er årsagerne næppe sort og hvide. Der er mange mellemregninger, og måske også derfor har det været mere enkelt for regering og folketing at støtte mere aktivt og synligt op omkring åbning af sportsbegivenheder. For det er helt andre virkemidler, der er i spil her. Sporten har i sit DNA en samlende fællesskabsfølelse, det har musik, teater og film meget sjældent – og jeg gætter på politikerne er bevidst om det.
Så lad os da glædes over at solen igen delvist skinner over store sportsbegivenheder, og det fællesskab og den glæde, som fodbold og den aktuelle danske succes – i øvrigt igen på trods – giver. Det smitter. Det inspirerer.
Fodbold kan nemlig noget musik og kunst kun sjældent kan – samle næsten alle uanset alder, køn og baggrund. Vi samles som et folk og er næsten alle stolte når det går især vores fodbold- og håndboldhold godt. For de er alle skabt ud af foreningslivet, som de fleste af os har været i kontakt med. Der er historierne om forskellighederne, der mødes, det uventede, det uforudsigelige, og så næsten altid med historien om den grimme ælling, der kan vokse om det er fra land eller by.
Disse samlende fortællingerne er det kun de færreste musikere, der kan byde på. Suspekt, Mø, Minds of 99 og Nephew har i nyere tid skabt en lignende fællesskabsfølelse via legendariske koncerter på Orange Scene på Roskilde Festival, men alligevel rammer ingen af disse så bredt i målgruppen, som både fodbold og håndbold gør det.
Selvom public-service medierne gør deres til at smalspore vores musikalske smag, så er vi som befolkning meget mere spredt i forhold til ønsker om at høre og se musik, kultur og underholdning – end om vi vil se fodbold, håndbold eller en tredje sport. Der er jo tusindvis af artister at holde med – og vi har naturligvis ikke et musiklandshold at heppe på og samles om. Det er derfor helt andre specifikke følelser og behov end indenfor sportens verden, der skal arbejdes med hvis LIVE branchen skal lokke såvel nye som tilbagevendende folk til i et marked, der mildt sagt ikke mangler hverken udbud eller tilbud. Så det er nok hverken folk eller arrangørerne det er noget galt med – der skal simpelthen ‘bare’ nye behovsanalyser til i en foranderlig verden.
Men uanset hvad. Musikken spiller. Og den skal ud. Med singlen ’Hurra’ minder Benjamin Hav, Emil Kruse og Pind os om, at tiden er moden til at glæde sig over livet og festen igen. Der lægges op til den helt store fejring, og trioen synger for med en musikvideo, der lander i dag.
“Nummeret og videoen er en fejring af den frihed, vi netop er blevet overmandet af: Ingen mundbind, ingen afspritning af fingrene efter berøring af ‘klovnens penis’ osv. osv. Frihed er en grumrian af en følelse,” udtaler Benjamin Hav og fortsætter: “Frihed er friheden til at være låst eller råbe ‘nejtak’ når herremandens pølse-kvintet forvildet finder vej til de inderste syninger i de uvaskede JBS-kopier.”.
Videoen til ”Hurra” fungerer også som en slags hyldest til fodboldlandsholdet, og en fejring af Danmarks kommende sejr i EM-finalen. Manden med cowboyhatten er Kasper Hjulmands onkel, der var Hjulmands første fodboldtræner.
Til efteråret tager Benjamin Hav albummet på Danmarksturné, hvor han med sit syvmandsorkester ’Familien’ lægger vej forbi syv byer – heriblandt Århus, hvor han spiller udsolgt + ekstra koncert på Train, og København, hvor han spiller to udsolgte + ekstra koncert på Store Vega.
