Hva’ fan er det han kan ham Bruce?

"Læs her nogle gode bud på svar fra en fan, der har set ham omkring 70 gange LIVE"

Bruce Springsteen fyldte i går 70 år – men virker heldigvis på alle planer til at være still going strong – og det samme gør hans store loyale fanbase. Trods almen enighed om at hans udgivelser i de seneste par årtier generelt har været præget af en noget svingende kvalitet, så sælger hans altid unikke koncert oplevelser stadig, som varmt brød. En af de danskere, der sandsynligvis har set ham flest gange er Monika Odefey, der også har rejst med rundt i Europa og i USA for at opleve legenden igen og igen og.

I Oslo i 2013 havde hun endda også den oplevelse at komme op på scenen under en koncert med Bruce Springsteen & The E Street Band koncert til nummeret “Dancing in The Dark” – og danse – godt nok ikke med Bossen ham selv – men med ham, der for hende rent faktisk er den største af de musikalske helte – Little Steven – inden hun til sidst fik en varm chefkrammer af Bruce.

Oslo – 2013 – Privatfoto

Vi spurgte lidt ind til hvad der har kunne holde interessen og begejstringen ved lige igennem så mange år – og hvad vi mon kan forvente fra Bossen de kommende år. Læs vores interview her –

Du har som fan fulgt Bruce Springsteen tæt i mange år. Hvornår og hvordan startede din passion og begejstring for The Boss. 

”Det startede vist i 1981. Jeg havde et års tid forinden opdaget Neil Youngs ”After The Gold Rush” og Jackson Brownes ”Running On Empty”, som jeg blev vild med, og som lagde retningen for den musiksmag, der skulle følge mig ind i voksenlivet. Fra de to kunstnere er der ikke så langt til Bruce Springsteen, og på et tidspunkt lånte jeg ”Born To Run” med hjem fra biblioteket, og det var nærmest en åbenbaring: Det her, det holder! Efterhånden fik jeg anskaffet mig alle plader og blev fan. I 90’erne var jeg lidt bange for, at luften var gået af ballonen, men så gendannede han jo heldigvis E Street Band.”  

Du har set ham utallige gange både herhjemme, rundtom i Europa og i USA. Har du tal på hvor mange koncerter det egentlig er blevet til – og hvilke fremstår som de absolut største koncerter for dig personligt?

”Jeg har faktisk ikke holdt styr på antallet, men det er omkring 70. Der har været mange højdepunkter, og min første koncert med bandet – i juni 1985 på Nya Ullevi i Göteborg – er et af dem. Koncerten som sådan – dvs. setlisten m.m. – rangerer ikke blandt de bedste, men da det var min første koncert – og så på Nya Ullevi, som er et af de bedste steder af opleve bandet – var det meget stort, og det står også stadig i dag som en kæmpe oplevelse i min hukommelse. Ellers er det faktisk to af de seneste koncerter, der ligger i toppen, nemlig de to koncerter, de gav i Philadelphia mod slutningen af 2016-turen. Efter første koncert gik jeg ud med følelsen af, at det nok var den bedste Bruce Springsteen-koncert, jeg har været til. Bandet var i topform, setlisten bød bl.a. på en perlerække af sange fra de tidlige år, vejret var fantastik, humøret hos mig selv og dem, jeg var sammen med, var højt, det hele spillede. Også de to koncerter på Nya Ullevi i 2012 ligger i toppen. Første aften fik vi bl.a. en sindssyg smuk udgave af ”Drive All Night” – (se den officielle video her ) –

og anden aften var speciel, idet de bl.a. spillede ”Jungleland” for første gang, efter at Clarence Clemons var død.”

Du var sidste år af sted for at se hans ”On Broadway” show – og i år har han så udgivet nyt soloalbum ”Western Stars”. Hvad er din vurdering af hans aktuelle form – og hvad håber du at se og høre fra ham de næste fem år? 

”Jeg var blandt skeptikerne, da jeg først hørte om ”Bruce On Broadway”, men tog naturligvis til New York, da jeg fik muligheden. Forestillingen var veltilrettelagt, og min indledende skepsis blev i den grad gjort til skamme. At se Bruce Springsteen i så intime rammer var en unik oplevelse, og blandingen af hans fortællinger, passager fra hans biografi, ”Born To Run”, og akustiske udgaver af de valgte sange, var enestående. En del af sangene, han spillede i showet, ligger ikke på min toptyve, men de var velvalgte og passede perfekt i sammenhængen, det var uden tvivl de rigtige sange, han spillede.

Nu glæder jeg mig til ”Western Stars”-filmen (mon vi får den at se i de danske biografer eller må til udlandet for at se den?), selvom jeg må indrømme, at jeg stadig ikke har fået lyttet indgående til albummet (Little Stevens ”Summer of Sorcery” og hans tur har været i fokus hos mig). Jeg er ikke stor fan af genren, selvom der er nogle perler på pladen, og jeg forventer, at sangene fungerer rigtig godt i filmen. Jeg regner ikke med, at pladen kommer til at ligge meget på min pladespiller i fremtiden, men jeg må lytte mere til den, før jeg afsiger min endelige dom.

Jeg glæder mig nu til en ny plade med The E Street Band. Bruce har udtalt, at han har skrevet et album til bandet, og han har antydet, at de går på tur, når pladen er klar. Bruce er fremragende solo, men for at citere Little Steven: ”Bruce Springsteen and The E Street Band – that’s the legend”. Jeg håber på et klassisk ”back to the roots” E Street Band-rockalbum, helst med Little Steven tilbage som (med)producer. Efter nogle år uden tur og band tror jeg, Bruce er mere end klar til at komme ud på landevejen igen.

Der har været rygter om et ”Born In The USA”-bokssæt, tiden vil vise, om de holder vand. Bruce har det med at overraske en gang imellem, så jeg vil ikke give mig i kast med at gætte på, hvad der kommer i fremtiden. Men klar til at hvile på laurbærrene ser hverken han eller bandet ud til at være. ” 

Bruce Springsteen har efterhånden udgivet 19 regulære studiealbum fra og med debuten i 1973. Hvilke af disse album har betydet mest for dig – og hvorfor?

”Jeg har som sådan ikke ét album, der betyder mest for mig, men det er de første seks album, jeg har hørt mest – og det er stadig dem, jeg vælger at sætte på. Skal jeg pege på en favorit, bliver det som regel ”Darkness On The Edge Of Town”, men jeg har et meget svagt punkt for ”The Wild, The Innocent and The E Street Shuffle”, og ”Nebraska” er et mesterværk. Det afhænger lidt af stemning, hvilket album der ryger på pladespilleren. Og så er der jo nogle album med ”outtakes”, som indeholder nogle tidligere uudgivede perler.”

Generelt er Bruce Springsteen i brede kredse både elsket og æret. Men hvad er det konkret, der er så inspirerende og holdbart ved ham? Er det sangeren, sangskriveren, performeren eller mennesket (the working class hero) eller mest af alt en kombination?

”For mig er det en kombination.Udgangspunktet er naturligvis musikken – han er jo musiker, så det er det, man først bliver fanget af. Lyrikken gør sangene stærkere, og han har skrevet sange, som måske på musiksiden ikke hører til mine favoritter, men hvor lyrikken til gengæld er meget stærk. Så er der livekunstneren – og her er der ikke mange, der når op på højde med det, han præsterer, især når han har The E Street Band i ryggen. I modsætning til fodboldfans, der rejser rundt for at se deres yndlingshold spille, så vinder vi hver gang. Selv de svageste Springsteen-koncerter er bedre end det, mange andre kunstnere præsterer på en god aften. I 2013 fik vi til en håndfuld koncerter en lille forkoncert i form af tre-fire akustiske sange. Ved 18-tiden kom Bruce alene ud på scenen og spillede et par numre for de tidligt fremmødte. Hans livepræstation hænger sammen med hans arbejdsmoral og fokus og siger også noget om mennesket Springsteen, der altid har haft for øje, at han ikke er noget uden sine fans. Som trommeslageren i E Street Band, Max Weinberg, engang har sagt, så har han lært af Bruce Springsteen, at man ”hver aften går ud og stræber efter at give publikum den bedste koncert, de nogensinde har oplevet. Hver aften!”. Samtidig fremstår Springsteen troværdig, sympatisk og imødekommende, og han har styret uden om de værste skandaler. Det er klart er medvirkende til myten og hypen.”

New Jersey – 2019 – Foto af Monika Odefey

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.