Hvor der er vilje, er der vej – og Stiko Per Larsson

”Den svenske folk/rock troubadour giver hele 8 timers online koncert på lørdag”

Fotograf: PRESSEFOTO

I sidste uge var vi mere end imponeret over Freddy and The Phantoms mere end 5½ time lange maraton koncerter fra Karosserifabrikken i Helsingør. Nu gør Stiko Per Larsson dem kunsten efter – og lægger endda markant til.

Hvem Stiko? Tænker du måske. Men så må vi blot henvise til at vi i dag i ganske begejstrede vendinger har anmeldt det nye – og syvende – album fra den svenske troubadour og singer-songwriter Stiko Per Larsson, som fans af f.eks. Poul Krebs, Tom Petty og Peter LeMarc ikke bør få svært ved at falde for.

Der er tale om en mand, der ikke er bleg for at gå nye veje – når nogen eller noget ligger forhindringer i vejen. Han er kort sagt en handlingens mand, der på nærværende vis via sin iørefaldende akustisk baserede folk-rock forstår at sætte ord på det helt almindelige liv og de ualmindeligt almindelige udfordringer, det nu engang giver for de fleste af os undervejs.  

Pressefoto

Det sættes der pris på og han har således i år modtaget den ærefulde pris ”Årets Dalaprofil”, der ikke bare en musikerpris, men en pris til markante personer, der på hver sin måde er åbenlyst fremgangsrige igennem sit lokalområde.  

Ligesom at hans danske kollega Poul Krebs har haft sine løbende og fans involverende online sessions sendt både hjemmefra og rundt omkring – har Stiko Per Larsson tilsvarende hver eneste uge det seneste år i hele den lange pandemi periode givet en ugentlig online koncert. I dag – torsdag den 25 marts skulle årsdagen for koncertrækken “Er röst i hatten” være markeret med en hele 8 timer lang online koncert, men den har måtte desværre måtte rykkes da Stiko selv i starten af ugen måtte gå i Corona isolation.  

Koncerten er derfor flyttet til på lørdag den 27. marts kl. 16.15 hvor den kan opleves via www.facebook.com/stikoper

Om indholdet for koncerten udtaler han blandt andet:

”Grundlaget vil være musikken – og dine tanker og ord som normalt – men jeg vil selvfølgelig forsøge at tilbyde en masse sjovt på programemner og overraskelser hele aftenen”

Koncerten er gratis – og man kan løbende chatte med Stiko – og så kan man naturligvis støtte via paypal – www.paypal.com/stikoper

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.