Den skotske fløjtenist, multiinstrumentalist, sanger, sangskriver, producer og forretningsmand Ian Anderson er særlig kendt for at være i første geled hos det britiske folk-, blues-, klassisk- og progrock inspirerede band Jethro Tull, men har også en håndfuld soloudgivelser at tilføje cv’et. Ian Scott Anderson er født den 10. august 1947 i Dunfermline, Skotland og opvokset i Blackpool, Lancashire i England.

Ud over diverse fløjter behersker Anderson keyboards, elektrisk og akustisk guitar, bas, bouzouki, balalaika, saxofon og mundharpe. Showeffekten med at spille fløjte stående på et ben opstod nærmest ved en tilfældighed efter at have gjort noget lignende med sin mundharpe støttende sig til et mikrofonstativ, mens han spillede i et blues orkester før dannelsen af Jethro Tull i 1968 og udgivelsen af debutalbummet This Was.

Op til det tidspunkt tog Anderson lejlighedsvist almindeligt arbejde for at kunne ernære sig selv herunder en rengøringstjans i en større biograf – renholdelsen af de mange toiletter kunne tage op til en halv dag, så der måtte gøres noget ved musikkarrieren i en fart i håb om at slippe for det sure slid.

Albums som Stand Up (1969), Aqualung (1971), Thick as a Brick (1972), A Passion Play (1973), Songs from the Wood (1977), Heavy Horses (1978) og Stormwatch (1979) gjorde Jethro Tull til et stort internationalt navn, der trak større og større publikum til deres koncerter, hvor navnlig Ian Anderson brillerede med lige dele vokal, virtuost håndelag og showmanship, der krævede en vis fysik. Hans fløjtespil nærmer sig på en god aften det sublime.

Uventet hardrock grammy i 1989

80’erne bød på flere udskiftninger i bandet, der stilmæssigt tog farve af årtiet i en mere elektronisk retning. Jethro Tull vandt i 1989 ganske overraskende en Grammy for albummet Crest of a Knave (1987), en pris alle havde regnet med ville gå til Metallicas … And Justice for All i den nyoprettede kategori “Best Hard Rock/Metal Performance Vocal or Instrumental”.

Crest of a Knave var nok sine steder lidt mere heavy end vanligt for bandet I lyden, men et hard rock/metal album – bare nej! Nok derfor var ingen fra gruppen var til stede den aften, og en fra pladeselskabet måtte derfor modtage statuetten på deres vegne.

Da Metallica i 1992 så vandt en Grammy for deres Black album, var Lars Ulrich ikke uden humor da han i sin takketale sagde; “The first thing we’ve got to do, obviously, which you guys are expecting, is we’ve got to thank Jethro Tull for not putting an album out this year”

Første album studie album i over 20 år  

Det amerikanske magasin Rolling Stone har ganske rammende karakteriseret Jethro Tull som ‘one of the most commercially successful and eccentric progressive rock bands’ i rockens historie. Salget af albums har passeret de 60 millioner, hvilket er imponerende det ofte komplekse musikalske udtryk taget i betragtning, der kræver lidt ekstra af lytteren, en indsats der absolut lønner sig.

Jethro Tull har albummæssigt kun sporadisk ladet høre fra sig i 90’erne og i det nye årtusind, men har dog i år udgivet et vel modtaget comeback album i form af The Zealot Gene – det første album med nyt original materiale siden 1999.

Masser af aktivitet i eget navn  

Ian Anderson udsendte sin første soloplade i 1983, Walk Into The Light, og fulgte op med Divinities: Twelve Dances with God (1995) præget af verdensmusik, new age og moderne klassisk musik. I 2000 kom The Secret Language of Birds i den velkendte folk- og progrock stil. Hans pt seneste soloudgivelse, Homo Erraticus, stammer fra 2014 og er et konceptalbum i stil med og inspireret af Thick as a Brick.

Live og som sessionmusiker på diverse instrumenter har Anderson blandt andet spillet med Men Without Hats, Blackmore’s Night, James Taylor Quartet, Renaissance, Steeleye Span, Fairport Convention, Uriah Heep og Marc Almond. Anderson favner stilistisk bredt med et åbent nysgerrigt sind for, hvad der rør sig omkring ham.

Forretningsmanden med holdninger

Dette gælder også i samfundslivet og politik i almindelighed, hvor den intellektuelt skarpe og særdeles velformulerede Jethro Tull ankermand altid er god for markante holdninger, en personlighed det er en fornøjelse at lytte til enig som uenig. Anderson har ligeledes gjort det glimrende som forretningsmand og som indehaver af flere laksefarme, der blev solgt med en vis fortjeneste. Derudover er han administrerende direktør i anpart- og aktieselskaberne Jethro Tull Production Limited, Calliandra Productions Limited, Ian Anderson Limited og The Ian Anderson Group of Companies Limited, der varetager hans musik, sangkatalog og udgivelser generelt.

På vej til Danmark

Ian Andersons Jethro Tull lagde vejen forbi Docken på Østerbro i København marts 2018 som led i deres 50th Anniversary Tour. Min ledsager og jeg havde sikret os pladser og overværede en optræden, der tog form undervejs, men startede noget usikkert rent vokalt. Den har kendt bedre dage hos Anderson, der til gengæld stadig er en sand mester med tværfløjten klar, og numre som Thick as a Brick, A Passion Play, Cross Eyed Mary, Aqualung og ekstranummeret Locomotive Breath holder stadig vand.

Jethro Tull med Ian Anderson, som det eneste tilbageværende originalmedlem, gæster igen Danmark når de kommer til K.B. Hallen den 27. oktober 2022. Det skal blive interessant at se, hvordan dagsformen har det hos den nu 75-årige skotte og hans hold af musikere, der i vor tid udgør bandet, 54 år efter den første formation af Jethro Tull indtog scenen i Londons berømte Marquee Club februar 1968.

Fløjtenisten står nok ikke så meget på et ben længere som i de yngre år, men lyder dog stadig som en mand, der har begge ben på jorden, når han giver svar på tiltale og formidler sine slidstærke klassikere live, og nu endda supplerer med helt nye numre.