Ida Corr & Total Hip Replacement er stærke sammen

"Ny single skal sætte fokus på mental sundheds uge"

Fotograf: PRESSEFOTO

I morgen den 10. oktober er det Verdens Mentale Sundhedsdag – og derfor er der i hele uge 41 fokus på emnet via det landsdækkende partnerskab “ABC for mental sundhed” – under temaet ”møder på tværs”. ABC står for Act, Belong og Commit

Ugen igennem er der kampagner, aktiviteter, fællesskaber og koncerter – og de samlede program kan ses via dette link – http://abcmentalsundhed.dk/uge-41/

Årsagen til kampagnen m.v er at den mentale sundhed åbenlyst er i krise. Flere mennesker end nogensinde er plaget af psykiske problemer. Professor i mental sundhedsfremme og projektchef på ABC for mental sundhed, Vibeke Koushede, udtaler blandt andet –

”Vi nærmer os en mental sundhedskrise, der efterhånden er på niveau med klimakrisen. Og her gælder præcis det samme som på klimafronten: Forskere har råbt op i årevis, men vi bliver nødt til at handle for at forbedre den mentale sundhed og knække kurven med det stigende antal psykiske lidelser”

Kunst, kultur og kreativitet styrker vores mentale sundhed. Hvad end vi oplever det som tilskuer eller selv udfolder vores kreative evner. Og musik kan bringe folk sammen på tværs af forskellige baggrunde, generationer og holdninger. Derfor har er House of Corr (alias Ida Corr) og det storswingende århus orkester Total Hip Replacement gået sammen og skabt nummeret ”Når alt kommer til alt”.

’Når Alt Kommer til Alt’ er en helt ny form for musikalsk udgivelse skabt specielt til ABC for Mental Sundhed, og sammen med en række koncerter i uge 41 vil der også være ”sociomusikalske eksperimenter”, der gennem musik sigter mod at skabe møder på tværs, som ellers ikke ville opstå – med henblik på at inspirere til, at fx unge engagerer sig i ældre menneskers liv gennem musik. Singlen kan findes på diverse streaming tjenester.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.