Vi er nået til anden del af vores store interview med Bjarke Falgren – i anledning af han efter godt 25 år som professionel musiker – endelig udgiver et album helt i eget navn. Albummet “Origin” udkom den 28. maj og er tilgængelig på CD og digitalt.
Her i andel forklarer han hvorfor det er den musikalske smalhals i mainstreammedierne, som han ville lave en moderne protestsang omkring, hvis han nu fik den opgave stillet.
Derudover sætter han ord på hvad der – alt til trods – har været den mest positive musikalske oplevelse for ham indenfor det sidste år – ligesom han afslører hvornår han selv sidst er blevet godt og grundigt musikalsk nyforelsket. Svaret er måske ganske nærliggende – eller ihvertfald fuld forståeligt herfra!
Sidst – men ikke mindre spændende – kommer han også ind på hvilke fem kunstnere han ville hylde, hvis nu han skulle indspille en hyldest EP til de kunstnere, der har formet soundtracket til hans eget liv – og der er da et par svar, som næppe alle ville have gættet på.
God læselys. Og et tip herfra i den forbindelse – “Origin” fungerer fantastisk som ‘soundtrack’ musik i baggrunden.
SIDE 33 – Hvis du fik til opgave at skrive en form for moderne protestsang – hvad ville du så protestere imod?
Bjarke Falgren – ”Jeg er lidt ærgerlig over at der er så meget fantastisk musik som ikke når ud til hr. og fru Danmark. Jeg synes der er alt for meget fokus på de kendte i mainstreammedierne, ja de skal sågar sidde i aftenshowet og udtale sig om alt muligt som de ikke nødvendigvis har forstand på.
Jeg savner f.eks. at DR i højere grad satser mere på niche musik og mere live musik. Det er fint at der også er plads til amatørprogrammer som X factor osv. men som det er nu er der nærmest kun amatør underholdning på mainstreamkanalerne.
Jeg oplever at man i Sverige f.eks. er meget bedre til at give musikken plads og derfor har den brede befolkning også et langt større kendskab til al den fantastiske musik der findes. Det piner mig nogle gange at vi lever i et land med så mange utroligt dygtige musikere, som bare ikke kommer igennem. Prisen er at mange bliver kulturelt analfabeter. Det oplever jeg bl.a. når jeg kommer rundt i landet og spiller skolekoncerter. Børn som aldrig har set eller oplevet en violin før….! hvor langt ude er det lige…? Jeg har skrevet en ny melodi til “Er lyset for de lærde blot” – Denne sang kredser jo om de samme grundlæggende ting.”
SIDE 33 – Hvad har (alt til trods) været den mest positive musikalske oplevelse for dig indenfor det sidste år?
Bjarke Falgren – ”Helt klart da jeg gik i studiet med de fantastiske musikere fra min kvartet. Følelsen af at musikken bare flyder og man bare selv flyder med – og oplever musikken udefra.
Det bedste er når jeg kan frigøre mig fra mig selv og nærmest kan være tilskuer til den musik jeg spiller. Når jeg kan blive bevæget over det der kommer, og jeg er 100 % til rådighed for det, så bliver det ikke bedre…”
SIDE 33 – Hvordan holder du dig opdateret i forhold til at opdage nyt musik?
Bjarke Falgren – ”Nogle gange så poster nogle af mine musikerkollegaer nogle lister med hvad de lytter til lige nu. Det er en god inspirationskilde. Så løber jeg en tur i skoven og lukker sindet op så alt får en chance. Hver gang jeg så hører noget som gør noget i mig så ryger det på min playliste. ”
SIDE 33 – Hvornår er du sidst selv blevet godt og grundigt musikalsk nyforelsket – og i hvem?
Bjarke Falgren – ”Jeg er blevet godt forelsket i min kvartet. De dejligste givende, lyttende og gennemmusikalske mennesker.”
SIDE 33 – Hvis du skulle indspille en hyldest EP, hvor du fortolker nogle af de kunstnere, der har formet soundtracket til dit eget liv – hvilke fem artister ville du så vælge – og (bare kort) hvorfor lige dem?
Bjarke Falgren –
“Jan Johansson – ’Jazz på Svenska’ er et mesterværk som jeg aldrig bliver træt af at lytte på.
Pat Metheny & Charlie Haden – Begge har været store inspirationskilder. Deres lyriske og melodiøse tilgang til musikken er formidabel.
Martin Hayes & Dennis Cahill – denne duo med to irske musikere har jeg lyttet meget til Martin er for mig for irsk musik hvad Miles Davis var for jazzen.
Johann Sebastian Bach – ingen over ingen under.
Maurice Ravel – lidt synd at de fleste kun kender hans Bolero – der er så meget godt at hente.“