Interview med Gæsterne – Del 1

”Der er lys i mørket, og masser af fælles ting i skabet – som er lige til at dele med publikum”

Fotograf: PRESSEFOTO

I fredags udkom debutalbummet fra Gæsterne – der består af Christian Juncker og Jonas Breum – to sangere og sangskrivere som ellers begge har fine karrierer kørende i eget navn. De har også begge før begået sig i bandsammenhænge – Juncker i Bloom og i Junior og Breum i Coolsville og Breumm.

De har kendt hinanden i mange år og skrev første gang sammen til albummet ”De største er de så – sange til Anker”, som var et hyldestalbum til Anker Jørgensen, og blev udsendt i 2007. Her bidrog de med det stadig lytteværdige titelnummer blot under navnet Breum & Juncker.  Et par år senere skrev de så igen sammen – denne gang sangen ”Biler” – som de indspillede sammen med Jøden til albummet ”Klima Alarm”, der undersloganet “Klimakrise NEJ TAK” og med hjælp fra nyskrevne numre fra diverse artister – ville bidrage med en CD som et kritisk, oplysende og udfordrende indspark, midt i hele hurlumhejet for at redde kloden.

Siden har tilløbet til et meget tættere samarbejde mellem Juncker og Breum foregået i nogenlunde samme tempo som den reelle vilje hos verdens magthavere og ikke mindst forbrugere til at gøre noget reelt ved den klimakrise, der blot er blevet mere synlig side 2009..

Men NU sker der altså noget. Pludselig ER klimaet VIRKELIG på dagsordenen fra højre til venstre – og pludselig er GÆSTERNE samlet for at servere den slags pop-rock, der for alvor godt må mærkes som et lys i mørket – og som en glædelig overbygning af det musikalske fællesskab som navne som Shu-bi-dua, Gasolin/Kim Larsen, Bamses Venner og Povl Dissing før dem har formået.

Side 33 har taget en dobbelt SIX-PACK af spørgsmål/svar i to omgange med de efterhånden længe ventede Gæsterne om blandt andet alt det, som er grundlaget for deres venskab, og om deres fælles virke – og det kom der nogle ganske uventede og ja – ikke overraskende – ret interessante svar ud af.

Så hvis du vil vide hvem der er den impulsive og hvem der er den mere grundige af de to, hvem der har været fynsmester i Floorball, hvorfor Flyvergrillen bliver takket i albummets covernoter og hvem der mon står bag citater som  ”Der er kort sagt altid alverdens muligheder og det er helt op til dig, om du kryber i hi eller går i krig” eller ”Det hele kommer an på, hvilke øjne, der ser, og hvilken historie, man ønsker at være medskaber af” , så er det med at læse med her i første del af vores store interview med GÆSTERNE.

Vi kan næsten garantere at aktiv læsning vil føles som et lys i mørket! – ikke mindst hvis du afspiller deres album “I mørket er der ingen der skal sidde alene” samtidig. Et album som udkom i fredags den 30. april – og som vi måtte tildele absolut topkarakter for nogle gribende og lysende sange, der rækker ud af mørket – og helt ind i den danske folkesjæl.

SIDE 33 – Det seneste år har været et ganske mærkeligt og turbulent år for de fleste i musikbranchen.

Kan du – Jonas – sætte lidt ord på hvordan hele den her COVID-19 situation har påvirket udfoldelsen af jeres nye projekt Gæsterne – og måske også hvad det sådan helt generelt har betydet for din egen levevej som aktiv musiker?  

JONAS BREUM (JB)Da nedlukningen kom i foråret ’20 forsvandt vores mulighed for at tjene penge på musikken, men samtidig blev vi rigere på tid, og vi måtte endda bruge den helt som vi ville. Så vi valgte at sætte lyse toner på den mørke situation. Og det egnede GÆSTERNE sig godt til.

Det er ligesom når en håndværker undgår lediggang i dårlige tider ved fx at købe et dødsbo og sætte det i stand, så det kan sælges, når opsvinget kommer. Man kan også lave sit eget firma, der sælger guitarpedaler, eller man kan oprette en youtube-kanal og kloge sig på noget, man kender til. Der er kort sagt altid alverdens muligheder og det er helt op til dig, om du kryber i hi eller går i krig”.

SIDE 33 – Christian, du har jo selv været alvorlig ramt af Corona – og var i længere tid indlagt, også på intensiv. Mærker du stadig følger af sygdommen? – og hvordan har det egentligt påvirket din egen samlede opfattelse af hele dette mærkværdige år i Corona pandemiens tegn? 

CHRISTIAN JUNCKER (CJ)”Ja, det gør jeg. Primært vejrtrækningen er ramt. Og man sover ret uroligt efter en tur på intensiv. Men fremfor alt mærker jeg en stærk motivation for at genvinde ”tabt” territorie og føler mig på mange måder stærkere end nogensinde. Så jeg har egentlig fundet en gevinst i det såkaldte mærkværdige år. På samfundsplan synes jeg, mange, faktisk de fleste, har vist stor sammenhængskraft i en moderne tidsalder, og det tager jeg med mig videre som tegn på, at individualiseringen ikke har slået alt ud af kurs ”

SIDE 33 – I sangen ”De livskloge & dem på violin” lyder verset:

“Og de livskloge siger: ”Der er ingen værdier tilbage!”

Og de dødssyge siger: ”Det bliver den allerbedste dag!”

Og de sukkersøde spørger: ”Får vi dessert i dag?”

Og de skideligeglade har lige hejst det hvide flag.”

Og en par andre linjer lyder

”Jeg løber rundt, rundt som en hund

Men jeg kan ikke finde en pind”

Denne i mine øjne – ubeskriveligt stærke tekst – der, som mange andre tekster på albummet – giver god plads til eftertænksomhed og et smil i sindet – er skrevet FØR hele Corona situationen. Hvad tror I hele denne lange periode med Corona – lockdown osv. – har gjort for de omtalte karakterer? Er de mon kommet tættere eller længere væk fra hinanden?

Og hvad med Jer selv – har I i mellemtiden fundet en pind eller bare nogle svar fremfor flere spørgsmål?

CJ ”Jeg tror, som jeg er lidt inde på med hensyn til individualiseringen, at visse værdier har vist sig at bestå, selvom man også hører de tomme egoer buldre: Sammenhængskraft, fællesskab, det fælles tredje.

Så de livskloge er måske blevet lidt klogere og er på den måde rykket ind i den store ”rundkreds”, hvor de dødssyge også sidder i skrædderstilling med ukuelig optimisme; en optimisme, som jeg naturligvis nu genkender og oplever, personligt.

Så jeg er også kommet tættere på de andre. Sukkerbehovet er bestemt ikke dalet. Det lader til, alle har skovlet is og kage indenbords. Og dem, der havde hejst det hvide flag, har nok bare givet endnu mere op, dog tror jeg enkelte har fundet vej tilbage til flokken.

Det hele kommer an på, hvilke øjne, der ser, og hvilken historie, man ønsker at være medskaber af. Jeg vælger den positive strategi og har på den måde fundet en lille ”pind”. Det ville være let også at pege på, at alle røvhullerne er uforandrede og epidemien kun har synliggjort al den ”vesteuropæiske” dødssynd; at vi er stuck i et kapitalistisk egotrip.”

JB – Hvis man hører til dem, der har haft pandemien inde på livet, kan det godt være at man bliver mere som de dødssyge, der smiler forelsket i den verden, de snart skal sige farvel til. Det ville være smukt. Derudover så har de livskloge, sukkersøde og skideligeglade netop købt sommerhus, og vi hører mest til dem, når de tjekker ind på Facebook ved den lokale kaffebutik, hvor man kan få alle de rigtige is.”

SIDE 33 – Fortryder I til tider at I ikke har brugt de kreative og udtryksfulde evner i sportens verden – fremfor musikkens? I sportens verden er det jo de konkrete resultater der tæller – og har man lavet et sejrsmål i en fodboldkamp, så venter der 3 point, som en sikker belønning.  Som musiker er der bare ingen garanti for belønning – selvom om man f.eks. har lavet årets fedeste folkpop sang ”Dronningen sover på Amalienborg”.

Man risikerer vel stadig følelsen af et nederlag når DR så vælger kun at afspille den 7 gange – eller når kun en relativ lille loyal skare af følgere ser de langtidsholdbare og åbenbare kvaliteter i album som ”Globus NV” og ”Vin og Våben” – eller hvad tænker I om det? – og hvad er i bund og grund Jeres drivkraft hen imod nye musikalske mål?

JB – ”DR P4 har været flinke til at fortælle om GÆSTERNE, og vores musik skal nok finde sit publikum. Om kanalen er radio, YouTube eller forsamlingshuse må vi bruge den næste tid på at blive klogere på. Det er dejligt at høre sin musik i bilradioen, men det er også fedt at spille for 100 midtjyder, der lige har sat to stykker smørrebrød og en fadøl til livs”

CJ – Nu bliver jeg nødt til at nævne, at jeg faktisk har været fynsmester i floorball – og hvis man må prale, så scorede jeg det afgørende mål i finalen, og en gang vandt jeg bronze i et indendørsstævne i fodbold (anno 89). Så helt usporty har mit levned ikke været.

Og så blev jeg jo faktisk nr 3. i DM i rock i ´95 med mit band Bloom. Så lidt medaljer er det blevet til. Men konkurrencegenet har jeg lagt på hylden og bekymrer mig ikke om det (længere).

Jeg har gennemskuet musikbranchen for længst efter 26 år i det gebet, og jeg ved, at det ikke nødvendigvis er den ”bedste”, der løber med sejren. Der er så mange (markeds)kræfter på spil i det. Så derfor føler jeg mig på ingen måde overset, men jeg værdsætter selvfølgelig, når ting lykkes. Og overordnet føler jeg mig set og hørt, for jeg har overlevet som artist i 26 år.

Min drivkraft er ikke succes på den måde, jeg arbejder mig tættere på en kerne i mig selv, det er oprigtigt talt det, alt handler om for mig. Og om der så er 23 eller 1 million, der lytter, er ikke så afgørende – det er dog lettere at få brød på bordet, jo flere, der gider en, og medvind er megafedt. Modvind og nederlag oplever jeg ikke.”

SIDE 33 – I er trådt ud af hver sin komfort zone som solo artister – hvor I blandt andet også har begået jer stærkt som henholdsvis anerkendt salmeskriver og lejlighedssanger – og I har inviteret hinanden – efter sigende – nærmest angstprovokerende, tillidsfuldt tæt på. Albummet er således skabt, skrevet, indspillet og produceret af ’blot’ jer to fra start til slut.

Hvad har været det hidtil mest givende ved det valg, hvor har der været knaster, og hvad føler I måske det samlet har bidraget Jer som henholdsvis musikere, mennesker, og som gæster her i livet? 

CJ  ”Som menneske og livsgæst har jeg oplevet, at den tillid, der ligger i at slippe kunsten fri i en andens hænder, har øget følelsen af ikke at være alene med de følelser og knuder, som sange vokser ud af; at det betaler sig at være åben og ærlig overfor andre mennesker.

Som musiker har jeg lært meget af Jonas´ store faglighed og grundighed, hvor jeg nogle gange slipper ”for nemt” om det i mit eget univers, fordi jeg er meget spontan, måske letsindig, rent kreativt”

JB – ”GÆSTERNE handler om at sætte hinanden fri og modstå fristelsen til at trykke på bremsen overfor hinanden. Vi vil ikke være rigtige, vi vil bare være os selv, og det er sjovt nok derfor, folk kan mærke sig selv i musikken. Jeg synes Christian er meget intuitiv og har en god fornemmelse for at danse med en idé, berige den og føre den helt hjem.”

SIDE 33 – Det er jo altid interessant at læse hvem der takkes på et album – og blandt mange kendte og ukendte navne finder man i jeres takkeliste – Flyvergrillen!

Fortæl lige nærmere om hvorfor lige præcis Flyvergrillen – (Grillbar tæt ved Københavns Lufthavn på Amager, red.) skal have en særlig tak med på vejen.

Gæsterne – ”De gav os lov til at optage vores video til ”Alaska” derude – en sang om udlængsel, drømmen om at drive ud på sletterne. Og det dannede de rammen om på en enormt imødekommende og nem måde, og de tilbød endda både kaffe og pølsemix”

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.