IRISH MYTHEN – Richter, Gladsaxe – 08.10.2020

"What a true blast - based on true stories"

Fotograf: Brian Selander

Ude i Gladsaxe – du ved nok – byen hvor Led Zeppelin debuterede LIVE og rockhåbet Lucer kommer fra – har de igen fået sig lidt at et attraktivt spillested. Navnet er Richter – beliggende i den gamle telefonfabrik opkaldt efter grundlæggeren Morten Balthazar Richter. Stedet kan under normale ikke COVID-19 restriktive omstændigheder lukke godt 500 mennesker ind. Nu og her er de godkendt til at 93 mennesker kan være til stede og tage sig af retterne fra et bredt og spændende efterårsprogram – der byder på både det velkendte og det nye – lige fra f.eks. Savage Rose og Signe Svendsen til Kom Vi Løber og Powerplay.

Derudover kommer Erik Grip sammen med M.C. Hansen den 4. november som et indslag i den nystartede RICHTER ROOTS koncertserie. Et klubkoncept og en koncertserie som arrangør M.C. Hansen håber kan tiltrække musikere indenfor roots miljøet og det der ligner – forhåbentlig med tiden fra hele verden. Planen er at skabe nogle koncerter og begivenheder, der gerne må gå lidt ud over de normale rammer – og de gængse konstellationer – med musikalske rødder, nærvær, sublimt håndværk og fællesskab, som nøgleord.

Til koncerten med den irskfødte og i Canada bosiddende Irish Mythen – der i de senere år har slået sig fast som en absolut Tønder Festival favorit – kom alle nøgleord i den grad i spil – og det resulterede i en af de der helt specielle koncertoplevelser, som med garanti for de fleste af de godt 60 tilstedeværende vil lagre sig som en lykkelig, berigende, og anderledes stund.

En tydeligvis veloplagt Irish Mythen – der havde være i landet en uges tid på en mini tour, der blandt andet havde bragt hende forbi diverse steder hun måtte erkende at hun ikke helt kunne udtale (Jyderup, Høloftet i Hvidbjerg, Tønder, Ribe)  lagde ud med at prøve få styr på hvor mange der havde set hende før – og det var der en overvældende del der havde. Hun kunne så fortælle, at hun havde fået MC Hansen til at spille med, og det skulle nok blive godt mente hun, for de havde ikke øvet, og han kendte ikke sætlisten!


Det udgangspunkt havde med garanti ingen selv gættet – for det var bestemt ikke til at høre undervejs – og MC Hansen spillede med på 9 af de 12 numre i løbet af de 90 minutter, og skabte rent faktisk undervejs den slags magi, der kun kan opstå når to artister med hjertet på rette sted og håndværket i orden krydser klinger.

Tag bare det spansk/mexicansk inspirede guitarspil fra MC Hansen i den fantastiske historiefortællende ”If We build A War”, der ikke handlede om USA og den for Irish Mythen svært unævnelige præsident – men om problemstillinger i hjemlandet Irland.

Irish Mythen var både skarp, humoristisk og ret direkte i sin snak i mellem numrene, så man både morede sig kosteligt, og fik noget med hjem til tænketanken. Det er en artist der tør at udtrykke sine holdninger til sit hjemland, til integration, til Trump, til kærligheden, til COVID-19, til mistede kære og til musikken. Alt sammen uden at det på noget tidspunkt bliver navlepillende eller fingerpegende. Bare ægte, nærværende og til tider helt forløsende.  


Hun har tydeligvis en stor kærlighed for Danmark – vores måde at klappe på, vores måde at drikke (meget!) på, vores måde at være på – og ikke mindst vores måde at være romantiske på.  ’Yeah, we’re the land of Hamlet” – sagde M.C. Hansen – “Oh, I like Ham” svarende Irish Mythen prompte, og efterfølgende konsekvent kaldte MC Hansen for MC Handsome.

Og det var han da så også – ikke mindst på den guitar, der undervejs gav forestillinger om at der var kommet fornemt besøg fra en af den grønne ø’s stolte sønner Paul Brady – ikke mindst i den fantastiske ”The Gypsy Dancer”, som der var varmet godt p til via en herlig og personlig fortælling om mødet med og ventetiden på hendes livs kærlighed.  

Og det med historierne kan hun noget så eftertrykkeligt, og eksklusivt og for første gang her i landet fortalte hun levende og ydmygt om dengang hun på et hotel var blevet forvekslet med K.D. Lang og lod som ingenting, og skrev en autograf som K.D. Lang!  Men hun måtte jo samtidig nok erkende, at hun vel rent faktisk godt kunne ligne et resultat af et varmt møde mellem K.D. Lang og Poul Krebs.   

Hun kom godt rundt i sit katalog af album – lige fra den nye ”Maria” – som hun skulle have optrådt med til Cananda’s svar på Grammy uddelingen – JUNO – fordi hendes 2019 album ”Litte Bones” var nomineret som årets roots album – og så til solide live klassikere som ”Tullamore Blues”, ”Jesus”, ”Four Walls”, og ”55 years”, der alle blev leveret veloplagt og hjerteligt. ”Maria” – som er en hyldest til hendes afdøde tante, der havde en stor betydning for hende i opvæksten – blev i øvrigt understøttet næsten helt åndeligt at MC Handsome’s velanbragte strengeleg.  


Trods det enkle set-up var der masser af variation – og en top-total-præstation vokalmæssigt – med folk, gospel og roots fraseringer – fra det rustikke, og inderlige, og til det storslåede. Irish Mythen neglede det hele og sluttede naturligvis af acapella med en irsk traditional i form af ”The Auld Triangle”.

Bagefter savnede man næsten danske ord for det man havde set – så jeg vil i stedet slutte min omtale på Irish Mythens modersmål og bare konstatere ………. THIS WAS A TRUE BLAST – BASED ON TRUE STORIES.

Hun spiller igen i dag på Magneten i København til en udsolgt koncert – og så barsles der i krogene om at få hende tilbage i næste måned. Lad os håbe det lykkedes – for du skal da lede længe efter en bedre storyteller – og mere udtryksfuld sanger – se bare nedenstående billedserie af Brian Selander.

Leave a Replay

Vil du være en del af ”SIDE 33"?

Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.