Da vi sidste år her på SIDE 33 i forbindelse med et interview med ISSE i forbindelse med hendes anden EP ”En umulig drøm” spurgte hende; ”Hvis du skulle indspille en hyldest EP, hvor du fortolker nogle af de kunstnere, der har formet soundtracket til dit eget liv – hvilke fem artister ville du så vælge – og (bare kort) hvorfor lige dem?” var et af hendes fem bud:
”Miley Cyrus – Jeg elsker, at hun springer mellem genrer, men stadig bare er sig selv og er ligeglad med, hvad andre synes”
Den ånd har hun taget med her på hendes debutalbum. Og tak for det, for det har gjort det til en ganske helstøbt samling af sange, der nok har poppen i sit DNA, men med hver deres personlighed og potentiale, der undervejs også bliver sat fri i form af små flirt med de rødder, der udspringer sig fra rock og roots.
I interviewet nævnte hun også;
”Jeg er meget glad for Melodi Grand Prix, og en stor drøm er da at deltage en dag.”
Det ønske bør blive opfyldt, for der er da mindst en håndfuld sange på ”Gør dit hjerte stolt” der har så straksfængende en kvalitet, at de uden skygge af tvivl kunne være stemt ind i Melodi Grand Prix finalefeltet de sidste mange år.
Egne forcer, fremfor fyld og facade
28-årige ISSE har nemlig nogle afgørende forcer, der bare skinner igennem. Hun har en genkendelig, og alligevel lidt Dodo Gad ’a like’ vokal, der både har nuancer og en dejlig naturlighed i sig. Samtidig – og ja, det kan lyde banalt, så lyder det faktisk i hver en sang, som om den kommer direkte fra hjertet. ISSE er kort sagt uden alt den fyld og facade, som popgenren til tider kan være så grumt plaget af.
Gennemført. Seriøst arbejde. Lytte lækkert. Det er umiddelbart de første ord, der falder mig ind efter de første par gennemlytninger af ”Gør dit hjerte stolt”.
Det er ikke et album, der revolutionerer, men at hele 7 ud af 10 sange på albummet rent faktisk ikke tager udgangspunktet i popmusikkens faste holdepunkt; kærlighedssangen, må i sig selv være tæt på danmarksrekord for et popalbum på dansk. Ganske enkelt befriende med en artist, der bruger sig selv, sit liv, og sin verden omkring, til at udtrykke sig i nogle tekster, der er værd at tænke over.
Ikke fordi det er den store poesi, men det er (ind)rammende ord, linjer og vers, der virker som vellykket og velment soundtrack til den tid vi lever I. Emnerne er alvorlige, graver momentvis dybt, og bærer fortællinger om svigt, savn, svagheder, styrker, og mobning, men indeholder i høj grad også håbet, næstekærligheden, og troen på at vi hver især kan flytte os – hvis vi har nogle skuldre at læne os op af på vejen.
ISSE både kan og vil
Tre singler har der været udsendt forinden albummet udkom 29. april. Den søde kærlighedsballade ”Tættere på”, og senest ”Ingen vil” – en skøn pop-rock saag med et drys Ray-Dee-Ohh vibe over sig. En sang, der også har modet til at være en politisk neutral protestsang med et ‘naivt og ungt håb’ om, at alle vil være sødere ved hinanden på online og i virkeligheden.
Stærkest af de tre singler har “Din Verden Brænder” dog været. Her på albummet et godt valgt åbningsnummer og igen med en tekst, der vil mere end ‘bare’ vellyd. Den handler om at give en håndsrækning og en støtte til dem vi holder af, som går igennem en svær tid – men også om at den vigtige pointe, som mange til tider glemmer. Første skridt skal altid tages af én selv. Der er ikke andre, der kan tage det for en.
Med så stærkt et felt kunne man frygte, at det bedste var vist frem. Sådan forholder det sig heldigvis ikke. Tværtimod, Det kan blive bedre endnu.
Stærkere nu, og i godt selskab
Største overraskelse er nok hvor nærende og rørende en ’ballademager’ ISSE også kan være, som hun er det på afslutningsnummeret ”Livets sidste dag”. Den rør, Den rammer.
Melodisk rammer hun stærkt og stilsikkert i ”Stærkere nu” – men den så sigende sætning; ”Se mig nu, jeg er stærkere nu”
For det er det hun er ISSE i forhold til hendes tidligere materiale. Hun er vokset som menneske, sangskriver og sanger, og det har givet et resultat, som hun kan være stolt af. “Stærkere nu” er et nummer, der i sin lyd måske nok lander ned i den 80’er gryde, hvor navne som One Two og News var de varme toner, men det viser også at ISSE altså har talt til mere end til to, og derfor har relevant nyhedsværdig i 2022.
Selve titelnummeret har noget charmerende ’Jonah Blacksmit goes Lars Lilholt’ over sig med et folkeligt og stærkt iørefaldende udtryk. Det lyder af et kommende radiohit.
Det samme gør albummets i mine ører bedste nummer – ”I kan sige hvad I vil” – der både i forhold til den frydefulde piano indledning, omkvædet og en dæmpet, men overbevisende guitar solo, sender varme tanker i retning af en Michael Falch på toppen af poppen. Et lille mesterværk, der måske også samler hele essensen af dette album:
Den er jeg med på. Isse er nemlig helt sig selv på skuldrene af en dansk pop historie, der er værd at bygge videre på. Det gør hun iøvrigt i selskab af kompetente folk, som Thomas Beck, Jacob Lee Horney, Jon Lindahl Kruse, Ole Møller, Susanne Uldall Thyssen, Claus Hassing, Rune Thorhauge og Christian Thrane – og hele herlighed er produceret af musiker, sangskriver og producer Gabriel Uth Jacobsen, mens Thomas Alstrup (Jonah Blacksmith) har mixet pladen, og Björn Engelmann (ABBA m.fl.) har mastereret.