Tilfældighedernes spil er et altid spændende spil. Især for de nysgerrige. Om det så er på livet, på bold, på øl eller musik – eller det hele samlet – at nysgerrigheden er på udkig efter det næste.
I går havde jeg i gode venners lag valgt af skylle skuffelsen over en EM-finale uden dansk deltagelse ned med en omgang seriøs ølsmagning med en flot serie fra det bornholmske bryggeri Beer Here.
Beer Here skuffede ikke – og det gjorde EM-finalen sådan set heller ikke. Italien vandt meget velkomment efter det nogle vil mene er tilfældighedernes spil. En straffesparks konkurrence er dog så meget andet en det. Men for lige at afslutte en god aften hentede aftenens vært en sidste god øl fra gemmerne – en ”Dark Quarterer” fra Frederikshavn Bryghus. En kraftfuld og alkoholfyldig Imperial Stout.
Det var i sig selv ganske interessant, men det mest fantastiske var dog at der på etikken sandelig stod at denne øl var opkaldt et i Italien legendarisk prog-rock band ved navn Dark Quarterer. Nogle gange er der altså bare flere gevinster i tilfældighedernes spil!. Bandet har eksisteret siden 1980 og har udgivet hele 9 album, og også et par video-singler her i Corona perioden. Senest sangen “Ultima Canzone” (Sidste sang) med en gudesmuk video, der bare emmer af smuk elegance. Helt ligesom det italienske spil – momentvis – gjorde undervejs i denne slutrunde.
Jeg kendte ikke Dark Quarterer i forvejen – det gør jeg nu – takket være en spændende og smagfuld omvej der hed EM-finale og ølsmagning. Italia – You rock … og tak for det, og tillykke med at mesterskabet kom Rome! Skru’ endelig op for den sidste sang, og de sidste ord om EM i bold i denne omgang.