Janus Wiberg er den type der bare rammer dig!

”Flot pre-release på singlen "Når lyset rammer dig" på Hotel Coco”

Fotograf: Maria Fremming

Det danske musikeventyr startede for færøske Janus Wiberg, da han for 9 måneder siden bestemte sig for at nu ville lave et album uden for hjemlandet. Hjemme på Færøerne er Janus Wiberg allerede en kendt stemme og ansigt. Ikke mindst fordi han er en af ophavsmændene til – og sangeren bag – den uofficielle nationalsang “Mitt Vakra Føroya Land” fra 2017.

Stillbillede videoen til sangen har i skrivende stund næsten 300.000 views på YouTube. Det svarer til, at hver enkelt færing har set videoen seks gange!


I december 2019, bestemte Janus Wiberg sig for, at han ville finde en dansk producer og indspille et album i Danmark, efter at have nærstuderet mange af vores gode producerer i Danmark faldt valget på sympatiske Søren Balsner, der ikke mindst kendt og anerkendt for hans bidrag som keyboardspiller og vokal i Carpark North, og hans mangeårige samarbejde med Mads Langer.

Men helt så let blev det ikke at få travle Søren Balsner i tale. Janus Wiberg måtte ty sig til vedvarende stalker metoder i sine henvendelser via messenger beskeder, opkald, e-mail, facebook etc. Til sidst kunne Søren Balsner ikke ignorere det længere, og tjekkede den meget energiske færøske musiker ud. Så det endte med at Søren Balsner inviterede Janus Wiberg til Danmark, hvor han ankom uden en eneste sang! . Det eneste han havde var sin viking tro og styrke og valget af en producer. Det viste sig hurtigt at række for deres kemi passede rigtigt godt sammen og et varmt musikalsk venskab opstod allerede fra første møde.

Søren Balsner var således overhovedet ikke i tvivl om, at han gerne ville samarbejde med Janus Wiberg, efter han hørte ham synge for første gang.


 ”Jeg fornemmer en form for urkraft hos de færøske musikere. Der er noget melankolsk og intimt dybt i dem. Sådan er det også med Janus. Det er som om, det gælder liv eller død, når han synger”fortæller Søren Balsner, der både har haft en finger med i sangskrivningen og stået for den flotte produktion på det aktuelle singleudspil ”Når lyset rammer dig”, som udkommer digitalt den 18. september..

Udover Balsner tæller det musikalske samarbejde også den ligeledes talentfulde færøske sanger og sangskriver, Marius Ziska. “Når Lyset Rammer Dig” er komponeret af Balsner og Ziska, mens sangens tekst, der kredser om kærligheden, er skrevet af Balsner og Wiberg.

Det er et lidt af et stærkt og sejt nordisk trekløver, der har teamet op, og heldigvis har de mange flere sange på vej. Hvornår er dog uvist – lige nu er fokus på førstesinglen.  


Og her ni måneder efter at de første tanker om projektet var tænkt, var der så inviteret til intim Pre-Release på Hotel Coco, i København – og Side 33 var naturligvis på plads. Pga ’Covid-19’ restriktioner var der kun inviteret 50 gæster, der fik kølige drikke og lækker tapas, mens en let summen af hyggesnak og behagelig baggrundsmusik kunne anes. Tiden gik hurtig og snart gik Janus Wiberg gik på scenen, og lovede publikum fire sange.

Første sang “Lose Somebody” var en elegant popsang, med en snert at rock, og den blev sendt afsted med stor dybde og en altomsiggribende inderlighed. Rummet forsvandt og alle lyttede med. Der var en sarthed og skrøbelighed i teksten som stod i skarp kontrast til den meget stærke vokal.

Anden sang var så ny at den rent faktisk endnu ikke havde en titel, men scenariet gentog sig, og publikum var vidne til en stjerne i svøb, en færøsk sanger, der bare lyser op over os og krænger sin sjæl ud. Selvom sangen var meget ung og uprøvet, fandt den sit leje og gav publikum en kæmpe musikalsk og hårdt tiltrængt krammer.


Tredie sang var så den kommende første single ”Når lyset rammer dig”. Genren er synth-pop med en twist af lækker 80’er-sound, på den fede måde. En sang der sniger sig ind i øregangen og massere din høresans. Der var ingen snak i lokalet – alle som en stod tryllebundet over den rørende og sårbare og alligevel stærke vokal, og lyttede opmærksomt efter teksten, der bare oser af indestængte følelser i kærlighedens forpinte spil.

Fjerde sang – “Kald” – bød på mere ekstraordinært talent, både i musikkens opbygning og fremførelse, og ligesom man troede at toppen af poppen var fyret af i “Når lyset rammer dig” blev der lige lagt endnu et lag på af musikalitet og skruet endnu mere op på følelserne omkring teksten og indlevelsen hos Janus Wiberg.

Det var helt tydeligt at publikum var ramt, og alle havde følelserne udenpå. Det var en meget sælsom oplevelse, der trak tårer og gåsehud på kroppen hos langt de fleste.

Tænk sig – Janus Wiberg har måske kun lige taget hul på sin musikkarriere, men han kan med sin stemme og sin inderlighed allerede forføre os alle sammen ud i den slags musikalske oplevelser, man ikke vil være foruden. Lyset ramte således på Hotel Coco – og det samme gjorde Janus Wiberg – der gav håb om at der ER lys forude.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.