Nok er det som skuespiller at Johnny Depp i brede kredse er mest (aner)kendt – men det betyder ikke at hans ambitioner indenfor musikken ikke holdes i live – og på øverste hylde.
De senere år har de musikalske udfoldelser således især været sammen med Hollywood Vampires – der inkluderer veteranerne med Alice Cooper og Joe Perry – og nu har han så sandelig igen slået pjalterne sammen med en at de gamle legender – nemlig den 75-årige Jeff Beck i et nyt fælles projekt.
De har efter sigende gennem et stykke tid arbejdet på et album med diverse cover numre – og havde sidste år indspillet John Lennons ”Isolation”. Et nummer der ikke er blevet mindre aktuelt i den seneste tid, og derfor har duoen valgt at udsende den nu – i håb om at den kan bringe lidt komfort og solidaritet ud til alle dem, der sidder isolerede rundt om i verden.
Der ikke flere oplysninger og endelige planer om albumprojektet, men Jeff Beck oplyser på Twitter at de ingen længe vil vende tilbage med mere information.
Og er man typen der får lidt isolationsfrustrationer ud af kroppen ved mere end solidt guitararbejde, ja – så er det bare er skrue op for denne rustikke rockudgave af den gamle Lennon klassiker, der er udgivet digitalt på alle Streaming tjenester. .
Sangen er indspillet med Johnny Depp på vokal, Jeff Beck på guitar, Rhonda Smith på bass, og Vinnie Colaiuta på trommer – og banden optrådte også med sangen til Eric Clapton’s Crossroads Guitar festival tilbage i september sidste år.