John Moreland aflyser sin koncert på Tønder Festival

"Festivalen arbejder intenst på en kompetent erstatning til programmet"

Fotograf: Christian Friis

Mange havde helt sikkert set frem til at se og høre John Moreland på årets Tønder Festival. Men hans management har meddelt, at John Moreland pt. lider af flyskræk i et så alvorligt omfang, der er helbredskadeligt, og derfor har aflyst hans koncerter i Europa.

Med garanti en stor skuffelse for mange – men heldigvis også en aflysningsårsag, som der ikke kan være delte meninger om er helt ok. Det er bestemt ikke let at finde en fuldgod erstatning så tæt på festivalstart, men lur os om det ikke lykkedes den altid årvågne festivalledelse at trylle en godbid af en erstatning frem til programmet.  

Et program, der jo i øvrigt har så rigeligt andet guf for nysgerrige øregange. Har man en forkærlighed for lyden af navne som John Moreland, Sturgill Simpson, Colter Wall og ikke mindst John Prine – ja, så skal man f.eks. være opmærksom på et navn som Ian Noe (US), der i år har udsendt et særdeles vellykket debutalbum “Between the Country”. Han optræder søndag – først til ”Gentlemens Circle” i stærkt selskab med Chris Smither, Dan Sultan, William Crighton, James Keeleghan og Poul Krebs – og siden med egen koncert på et af de mindre spillesteder på festivalen (Pumpehuset). 

Festivalen afholdes i dagene 22-25.08.19.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.