For de hårdeste rockhjerter findes der vel næppe noget smukkere end omgivelser på Refshaleøen, hvor Copenhell afholdes fra den 17.06 – 20.06.20 med blandt andre Judas Priest på programmet.
Men skulle man være forhindret der, eller vil man bare lige opleve det ekstra, så er der mulighed for at få sig en helt unik oplevelse den 13.06.20, når legenderne Judas Priest – der fejler 50 års jubilæum – spiller op på den imponerende scene i Dalhalla, som både hvad angår naturskøn arkitektur og akustik umiddelbart overgår ALT andet her i Norden. Der er tale om en amfiteater scene – der er beliggende i Dalarna i Sverige – og skabt og bygget i et gammelt kalkbrud.
I en del år blev stedet kun benyttet til opera og klassisk musik, men i de senere år har den rytmiske musik vundet mere indpas – og denne skribent har ved selvsyn oplevet den unikke ekstra dimension oplevelsen får tilføjet af omgivelserne.
Tidligere har navne som ZZ Top, Neil Young, Mott the Hoople og Deep Purple har tidligere lagt vejen fordi Dalhalla.
Hele området omkring Dalhalla er i øvrigt meget charmerende og naturskønt, og det kan bestemt anbefales at bruge et par dage i området, nu hvor man har taget den forholdsvis lange vej fra Danmark (cirka 750 km fra København).
Judas Priest seneste album ”Fireworks” er fra 2018 og understregede at det bestemt ikke et band, der alene lever på fordums bedrifter. Der er stadig masser af power og eksplosivitet gemt i dem.