Judith Owen relancerer video tilegnet hendes afdøde mor

”HERE” var Jamie Lee Curtis debut som videoinstruktør

Fotograf: ALBUM COVER

Den karismatiske walisiske sangerinde og sangskriver Judith Owen, har i de senere år udgivet flere stærkt anbefalelsesværdige singer/songwriter album med fintskårne folk og pop fornemmelser.  

Hun har også ved flere koncerter her i landet bevist at hun har en britisk humor i topklasse og en charmerende og effektfuld evne til at løfte hendes sange til nye højder i live situationen.

I dag på ”Mors dag” retter vi dog fokus mod titelnummeret fra hendes 2006 album ”Here”.

Sangen handler nemlig om at Owen som teenager mistede sin egen mor til en livslang kamp mod depression.

Af pressematerialet fremgår det , at det at skrive sangen ”HERE” for Judith Owen var et stort vendepunkt. Det markerede den første gang, hvor hun huskede sin mor som den lykkelige, livsglade og smukke kvinde hun var, i stedet for kvinden, der ikke kunne se andre udveje, end at tage sit eget liv.

Det var på vej til en pladeoptagelse i L.A., at Judith Owen pludselig så forbi sorgen og huskede sin mors glæde, godhed og kærlighed og huskede på hvor meget tro hun havde rent faktisk havde i den unge Judith. Endelig accepterede Judith Owen den person hendes mor var og indså hvordan hun har gjort hende til den person hun er i dag.  

Judith Owen fik hjælp til videoen af sin gode ven, skuespilleren Jamie Lee Curtis. Videoen var faktisk Jamie Lee Curtis’ debut som videoinstruktør. Som en god ven, kendte Jamie Lee Curtis til Owens’ historie om tabet af hendes mor og videoen blev derfor instrueret med en enestående indlevelse.

Judith Owen ved ikke, om man nogensinde kommer sig over at miste sin mor. Det er, ifølge hende, den første og dybeste kærlighed man har. Lige gyldigt hvor kompliceret et forhold man end måtte have, er båndet mellem en mor og hendes barn ubrydeligt.

– Dette er netop grunden til, at jeg har besluttet at re-launche denne video på Mors Dag. For alle os hvis forhold ikke var nemt og ofte smertefuldt, men som ville gøre alt for at se vores mødre igen, uddyber Judith Owen.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.