Julekalender – LÅGE 10

Dagens artist - Mike Andersen - har nyt album (med band) på vej!

Fotograf: Sven Levandowsky

På Side 33 vil vi som vores julekalender her på websiden hver dag fra 01.12 til 26.12. bringe et kort interview med dagens artist. En person vi i årets løb føler har bidraget med gode oplevelser eller begejstring til musikhjertet. For julen er jo som bekendt hjerternes tid – så lad os sætte musik og spørgsmål i omdrejninger.

Dagens artist er Mike Andersen – der i år udgav sit første regulære soloalbum ”One million miles” – og det blev – ligesom den efterfølgende solo tour – modtaget med udelt begejstring fra såvel publikum som anmeldere – også internationalt.

Og det var da også et album og en live performance på absolut internationalt niveau folk kunne høre og se. Heldigvis er der meget mere at se frem og høre på i 2020 – det afslører Mike Andersen i dagens interview – ligesom han kan berette at han har en søn der kender hans musiksmag ret godt!

 SIDE 33 – Musikåret 2019 er ved at gå på hæld. Hvad har for dig personligt været de mest minderige og positive musikalske stunder eller oplevelser i året der gik?

2019 vil jeg huske for værende det år jeg lavede min første akustiske solo plade. Hele processen omkring at lave albummet, live i studiet, var fantastisk. Jeg var spændt på hvad mit publikum ville sige til den type plade fra min hånd. Den blev meget positivt modtaget,  og den efterfølgende tour var en stor oplevelse for mig. Det er intenst at sidde der helt alene og møde publikum. Det var en både intens, sjov, rørende og lærerig oplevelse for mig! Jeg tager på en solo tour igen til september 2020.

SIDE 33 – Hvad ser du ellers med glæde eller forventning frem til i 2020 indenfor musikkens verden?

Jeg glæder mig til at skulle på landevejen, og ikke mindst lave et nyt album, med mit orkester igen! Lige så fedt det her akustiske solo projekt har været, lige så meget glæder jeg mig til igen at logge ind i band-energien!

Vi udgiver en single i starten af februar, tager på en DK tour med et par afstikkere til Tyskland i marts, april, maj. Hen over sommeren spiller vi en stribe festivaler i DK og Norge. Til oktober udgives det nye album, og tager derefter på album release tour i November/December.”

SIDE 33 – Her på siden søger vi jo også gerne det alternative, og de mere smalle udgivelser. Har du en personlig favoritsang om julen eller tiden omkring, som du vil anbefale? Altså en sang, der ikke lige findes på de mest sædvanlige ”Jule Hits” opsamlinger.

“Min søn sendte mig for et par uger siden en sms med et link til en Julesang han havde hørt i en TV serie. ”Far, hør lige den her…den er fed, og den lyder som noget du ville kunne li’”…han havde ret!!det var Clarence Carter – “Back Door Santa “(1968)”  

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.