Julekalender – LÅGE 24

"Dagens artist - Rikke Thomsen - knokler på livet løs med sin bedste ven, guitaren. "

Fotograf: Mads Kornum

På Side 33 vil vi som vores julekalender på vores webside hver dag fra 01.12 til 26.12. bringe et kort interview med dagens artist. En person vi i årets løb føler har bidraget med gode oplevelser eller begejstring til musikhjertet. For julen er jo som bekendt hjerternes tid – så lad os sætte musik og spørgsmål i omdrejninger.

Og nu hvor vi er nået til selve juleaftensdag, så er dagens artist – en der i den grad har begavet den danske musikscene i år. Ikke mindst med et gennemført og originalt album med sange på dialekt! Navnet er Rikke Thomsen – tidligere kendt under artistnavnet R. Noor.

Men med albummet (EP med seks sange) ”Omve’n hjemve” har hun i den grad åbnet op for sig selv – sit alter ego Rikke Thomsen – og lagt R. Noor til hvile.

28 år gammel er hun – og så meget fra Sønderjylland – at det synger. Faktisk så godt og så meget – at Annika Aakjær tog hende med som support på en landsdækkende turne, der blev udsolgt overalt, og efterlod et indtryk af et triumftog med to vogne på absolut 1 klasse.     

Og at tænke sig – hun har også været på landsdækkende TV og Radio – i P3 optrådte hun således med en underskøn sønderjysk version af Medina sangen ”Os to” – der i den grad gav kærligheden nye farver og sproghjørner.

Udover at være en fantastisk dygtig sanger og sangskriver – skal det heller ikke glemmes, at Rikke Thomsen er en mere end glimrende guitarist – der virkelig formår at opbygge en intens og personlig sound. Denne skribent havde fornøjelsen af at opleve hende på en sangskriver workshop på Samsø i marts, og så her en uropførelse at et nummer hun lige havde skrevet i den weekend. Det var så stærk og nærværende en fremførelse, at jeg blev helt nervøs for om gåsehuden nogensinde ville forsvinde igen.

“House of Songs” – sangskriver workshop – Foto af Mads Kornum

At hun så samtidig er et af de mest ydmyge , imødekommende og venlige mennesker i branchen, er bestemt også et persontræk, der trækker op i en verden, hvor fokus ofte er på flygtige stjerneskud fra ego centeret.

SIDE 33 – Musikåret 2019 er ved at gå på hæld. Hvad har for dig personligt været de mest minderige og positive musikalske stunder eller oplevelser i året der gik?

”Jeg er i den situation, at jeg efterhånden mangler ord for året 2019. Det har været mit største musikalske/karrieremæssige år. Og fordi det er musik, som er så tæt på ens inderste, må jeg jo derfor også sige, at det har været et personligt stort år for mig, som jeg er ydmygt stolt, glad og taknemmlig for. Jeg udgav min sønderjyske EP “Omve’n Hjemve” d.5 april og så blev alting “helt tumpe” som vi ville sige derhjemme. Releasekoncerten på min elskede lille friskole i min barndomsby Blans, står som nok den største oplevelse: Blans havde rejst flagallé gennem hele byen og ned til skolen, hvor en helt fyldt gymnastiksal sad klar til koncerten. Som en der har følt sig rodløs, hjemløs og alene i sine minder, var det en utrolig stærk og helende oplevelse.

Ellers kan jeg med ydmyghed og et “niv mig i armen” fortælle om mange, mange super postive og store oplevelser, som kommer med at have spillet 82 koncerter i år. 13 af dem var som support for Annika Aakjær, der inviterede mig med på sin efterårstour rundt i hele landet. 3 af dem var på Hotel Cecil midt inde i København. Og det var en stor fornøjelse at gjalde “det æ åltins koldt i København” lige dér, midt inde i det hele.

Så skal det ikke være en hemmelighed, at jeg hele mit musikalske liv har haft en lille drøm om at spille live inde i Go’ Morgen Danmark. Og da de en formiddag pludselig ringede, troede jeg ikke mine egne ører. Det hele kulminerede med, at jeg efter releasekoncerten i Blans, satte mig i nattoget mod København, tjekkede ind på et hotel, fik 1,5 times søvn og så drønede jeg ind til lydprøve hos Go’ Morgen Danmark i Tivoli. Hvis man vil have et godt grin, skal man se en video af mig og L:Ron:Harald på min instagram. Jeg ser så dødsenshamrende træt ud, at det halve kunne være nok.

Det hele tog stærkt fart. Så meget, at jeg en dag sad hjemme hos mine forældre, måtte trække vejret, tælle til 10 og indrømme, at jeg ikke kunne håndtere mængden af opkald, mails og diverse alene. Og midt i disse tanker, ringede telefonen og jeg hørte en velkendt stemme i den anden ende. Det var Jens Uhre Karlsson, som jeg har kendt i små 10 år gennem de mange omveje og bagveje i musikken. Han ville sige tillykke med “Omve’n Hjemve” og ellers høre hvordan jeg havde det, midt alt i det, han kunne fornemme, var ret meget. Og jeg sagde det som det var: jeg har det godt, men jeg kan ikke følge med. At han ringede var det bedste, der kunne ske lige dér. Jens er i dag min booker og manager – og en uundværlig del af min musikalske rejse.

Sidst men absolut ikke mindst, må jeg nævne dette. Jeg havde aldrig troet, at en plade på klingende sønderjysk ville “flytte” noget i 2019. Ikke kommercielt, landsdækkende eller noget lignende. Jeg kunne kun håbe og ønske ydmygt, at sangene måske kunne komme til at betyde noget for sønderjyderne. “Omve’n Hjemve” er skrevet til dem og det, jeg kommer fra.

Da Modersmål Selskabet så en sommerdag ringer og Georg Adamsen (formand) præsenterer sig selv og med de ord fortæller mig, at jeg er 2019’s modtager af Modersmål Prisen, tilmed som den yngste nogensinde, troede jeg derfor ikke mine egne ører. En anerkendelse af den størrelse, er noget jeg forevigt vil tænke ydmygt på og ryste lidt kærligt på hovedet over.. mig, en 28-årig sønderjysk tøs fra Blans. Hvem sku’ ha’ troj det?”

SIDE 33 – Hvad ser du ellers med glæde eller forventning frem til i 2020 indenfor musikkens verden?  

”Jeg glæder mig enormt meget over, at skulle ud på min egen Forårstour. Den tæller 14 koncerter henover hele Jylland og 3 er allerede udsolgt med “få billetter” flere steder. Jeg glæder mig meget og er samtidig meget bevidst om, at jeg har en del arbejde foran mig. Koncertkalenderen for 2020 er godt fyldt. Koncerterne skal kunne noget mere, andet og “nyt” i det nye år, som en videreudvikling fra 2019. Så jeg knokler på livet løs med min bedste ven, guitaren.

I Sønderjylland er 2020 desuden et ganske særligt år; nemlig 100 året for Genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark. Hele året står i Genforeningens tegn og jeg er dybt beæret og stolt over, at jeg skal spille mine sange til utrolig mange arrangementer i forbindelse med dét.

Desuden forventer jeg også, at udgive ny musik i det nye år.”

SIDE 33 – Her på siden søger vi jo også gerne det alternative, og de mere smalle udgivelser. Har du en personlig favoritsang om julen eller tiden omkring, som du vil anbefale? Altså en sang, der ikke lige findes på de mest sædvanlige ”Jule Hits” opsamlinger.

Jeg må – som den enorme Elvis Presley fan jeg er – først og fremmest nævne hans juleplade: “Elvis’ Christmas Album” – for sine fremragende arrangementer, kor sekvenser og Elvis’ vokal, der sprudler og er overlegen, som kun han kunne være det.

Men min absolutte yndlingsjulesang er slet ikke en julesang. Det er Joni Mitchells smukke sang ´River´”

Sidstnævnte sang er fortolket af ualmindeligt mange artister – og da den originale udgave ikke er foreviget i officiel udgave på YouTube kan du i stedet her høre en af de mere vellykkede fortolkninger, fra en anden fremragende sangerinde – Sarah McLachlan:

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.