På Side 33 har vi som vores julekalender på vores webside hver dag fra 01.12 til 26.12. bragt et kort interview med dagens artist. En person vi i årets løb føler har bidraget med gode oplevelser eller begejstring til musikhjertet. For julen er jo som bekendt hjerternes tid.
Men nogle har trods dette stadig the blues – og derfor er dagens artist – Laust ”Krudtmejer” Nielsen – der oprindeligt huserede som velrenommeret sideman indenfor dance hall/reggae miljøet . I de senere år har han dog kastet sin kærlighed, den kreative energi og de musikalske talenter over i mod bluesmusikken, for at se om ikke den kan komme lidt ud af den spændetrøje, som den har siddet i alt for længe, og som med overvejende sandsynlighed vil koste den livet, hvis ikke et nyt og yngre publikum finder ud af at vi alle engang imellem har “the blues” – og det er er der altså nogle, der er ekstra skarpe til at sætte ord og toner på!
Det måske ikke den udlægning du vil få hvis du spørge den stålsatte ”blues-junta” herhjemme, der nok uden nævneværdig konkurrence må vinde titlen, som landets mest konservative musikelskere. Her dyrkes genren som udgangspunkt bedst når den fremføres i næsten 1:1 lydende versioner af fortolkninger hentet fra den skattekiste, hvor der ikke er kommet mange nye numre i siden genrens gyldne periode i 50/60’erne! Ok – måske lige sat på spidsen. Men fakta er nu engang at bluesgenren i mange år har lidt under forbavsende lidt lyst og evne til nytænkning.
Det laver Laust ”Krudtmejer” Nielsen om på – og uden af skabe revolution – formår han på sælsom underspillet facon at støve selve bluesmusikken sjæl af og få the mojo til at arbejde med frisk kraft og fornyet livsmod.
Sidst år hørte vi det med Trainman Blues – og i år med The Cornbread Project – begge album, der virker selvskrevne når Top 10 over bedste danske bluesalbum i dette årti skal kåres.
Samtidig har han været i bluesmusikkens højborg Chicago – og indspillet med den 75-årige Jimmy Burns – det ærlig talt har lydt noget træt på hans seneste udgivelser. Det gør han ikke mere – tværtimod. Han synger med indlevelse og med nerve, og en musikalsk ledsagelse, der viser at den blå tone stadig har så mange nuancer, der slet ikke er udforsket nok.
Skal Danmark have en blues-minister – ja, så stemmer vi her på Side 33 på Laust!
SIDE 33 – Musikåret 2019 er ved at gå på hæld. Hvad har for dig personligt været de mest minderige og positive musikalske stunder eller oplevelser i året der gik?
“At sidde i Joyride Studio i Chicago, og arbejde på albummet med bluessanger Jimmy Burns og studieejer Blaise Barton, og høre gamle røverhistorier, om blandt andet de store Chicago legender, som Jimmy har været omkring og spillet med, siden han startede sin recording-karriere i 1959. I studiet hvor han sidst var, da han indspillede en sang med Keith Richard. Det var magisk. Ellers har vi haft en masse fantastiske oplevelser til koncerterne med Trainman Blues. Det er altid en varm oplevelse når vi er ude, både os musikere og publikum imellem. Særligt turene i udlandet, til Frankrig, Azorerne, Polen og Norge har været sjove. Debuten med The Cornbread Project stod desuden meget stærkt “
SIDE 33 – Hvad ser du ellers med glæde eller forventning frem til i 2020 indenfor musikkens verden?
“Frem til maj skal min tid bruges i laboratoriet. Jeg arbejder på nogle vildt spændende projekter med fede sangere og sangskrivere, som jeg glæder mig helt vildt til at fordybe mig i, og forhåbentlig få lavet nogle fede produktioner til. Ellers skal albummet med Jimmy Burns udgives i starten af 2020, samt en turne til November i Danmark, over godt 2 uger. Begge dele glæder jeg mig helt vildt til. Det bliver også fedt at komme mere til udlandet med Trainman Blues igen fra Maj af, og få arbejdet på næste album ”
SIDE 33 – Her på siden søger vi jo også gerne det alternative, og de mere smalle udgivelser. Har du en personlig favoritsang om julen eller tiden omkring, som du vil anbefale? Altså en sang, der ikke lige findes på de mest sædvanlige ”Jule Hits” opsamlinger.
“Jeg har aldrig haft en rigtig julefavorit, men der en bestemt version af Johnny Cash’s Lorena, der minder mig meget om roen omkring juleferien, hvor man typisk geare lidt ned, og ikke har så travlt.”
