I dag den 31.08.19 fylder Niels Hausgaard 75 år. Et flatterende fyrtårn indenfor dansk folk og show-business. En case ingen kunne have skrevet eller forudset. Et eventyr baseret på virkelige hændelser – skabt af hovedpersonen selv på baggrund af en dybfølt trang og evne til sammen med danskere i alle afskygninger – høj som lav – at glæde sig over livet, og dets mange skæve, skøre og skønne sider. Altid med en overskudsagtig underfundighed – uden hang til simpel tø-hø eller laveste fællesnævner. Små iagttagelser om de store spørgsmål – serveret med kærlighed til fri fortolkning, og et smil på læben.
Den 23.08.19 blev han hyldet på Tønder Festival med en koncert på hele 2 timer og 15 minutter – hvilket ikke var et eneste for meget. En stribe danske og udenlandske kunstnere hyldede ham – og han så ud til at nyde det – selvom det skulle havde krævet store overtalelsesevner fra festivalens kunstneriske leder Maria Theessink at få hovedpersonens ”JA” til koncerten. Men det kom – og han oplyste da også – da han selv gik på scenen til sidst, at det vel var rimeligt nok – og egentligt ikke for meget – men lige tilpas. Man kunne kun give ham ret.
Det er sjældent at opleve så mange og så etablerede kunstnere gå tydeligt nervøse rundt inden en koncert, som tilfældet var det backstage. Det var så åbenlyst hvor meget de alle ville det her – og hvor vigtigt det var for dem hver i sær, at levere noget væsentligt og vedkommende for nestoren ham selv, der sad og nød koncerten fra siden af scenen i godt selskab af Maria Theessink. Jeg tror roligt vi kan skrive at ingen skuffede – og at langt hovedparten fik sat klare personlige aftryk i deres hyldest.
Kjartan Arngrim fra Folkeklubben havde skrevet en helt ny sang ”Lang vej hjem” – fuld af fede punch lines – og en populær stikpille til en velkendt anmelder, der giver mange i branchen hovedpine. Kjartan indrømmede også at han til sin gennembrudsang ”Fedterøv” havde skelet kraftigt til Hausgaard sangen ”Hjemstavn”, hvor der synges om manden ,der går i byen med 10 kroner og kommer hjem med de otte.
Netop sangen ”Hjemstavn” fortolkerede Allan Olsen på et niveau, så man reelt forstod hvorfor folk ifølge Hausgaard’s egen afsluttende nye skønne selvironiske sang – om det at blive gammel – leverede et mesterligt omkvæd om at næste gang bliver det nok Allan Olsen folk vil se. Kongeligt.
Allan Olsen gav også en dobbelt gestus i form af at fortolke den fraværende John Prine – med hans danske bud på ”Speed of the Sound Of Loneliness” – her som ”Hai fæk skyllen” – kendt fra ”Jøwt” albummet.
Reelt var koncerten en ren perlerække af højdepunkter – og f.eks. fik Ian McCalman vist hvor sublim britisk humor kan være – det i form af en sarkastisk og ironisk gennemgang af Hausgaard livshistorie.
Også Steffen Brandt må fremhæves for hans gennemførte fordanskning af Bob Dylan sangen ”Stuck Inside Of Mobile With the Memphis Blues Again” – der blev båret af en genial indskrivning af linjer fra Hausgaard klassikeren ”Først en halv time på den ene side”.
Sidst men ikke mindst skal Signe Svendsen og Marie Key også roses for – med bid og humor og mod til kærlige stikpiller til nestoren – at få smilet frem hos såvel hovedpersonen som alle i det tætpakkede telt 1 her i Hausgaard-land.
En oplevelse for livet – og viste det sig – en tak for livet til Hausgaards manager Tess Pedersen, der for 3 år siden ikke reddede Niels Hausgaard fra en alvorlig lungebetændelse, som det dengang blev meldt ud, men fra et alvorligt livstruende hjertetilfælde. Men vanlig sans for tempo og timing blev den historie nu offentlig for første gang – direkte fra hestens egen mund – og med en bemærkning om at han da trods alt var glad for at dagen i dag ikke var endt som en mindekoncert.
Et blandt stribevis af guldkorn til en koncert, der i bogstavelig forstand var så livsbekræftende, som man kan drømme om.
Af musikhjertet tak – og tillykke til en dansker vi alle kan være stolte af – og ikke mindst lære noget af – forhåbentligt i mange mange år endnu.
