Kan EM-feberen smitte musikalsk?

"Helt sikkert!”

Fotograf: Brian Selander

EM-feberen er over os – og sport og musik klæder hinanden som rødt og hvidt. Ikke mindst når Gulddreng rammer den ’lige i røven’ på EM-sangen ”helt sikkert”!

Han vinder helt sikkert det uofficielle DM i årets absolut bedste og mest iørefaldende EM-sang, lige foran andre folkelige bud fra Lidt til lægterne og Rasmus Bjerg.

”Du hørte det fra Gulddreng først” konkluderer han efter i sangen at have erklæret at Danmark vinder EM. Det giver jo lidt ro på – og en indre hjerterytmisk glæde inden aftenens semifinale mod England. Vi har jo alle brug for tro, håb …. og meget mere musik, ikke mindst LIVE.

For nok er vi røde og hvide, men musikbranchen må stadig lide. Langt fra så mange mennesker som forventet møder op til de efterhånden mange gode bud på LIVE arrangementer landet rundt. Det er der sikkert mange – både gode og dårlige – årsager til.

Så lad os i denne omgang beholde klaphatten på og blot tro og håbe på at EM-feberen kan smitte lidt af, så vi sommeren igennem alle sammen også bruger energi, glæde og nysgerrighed til at finde nogle fælles musikalske oplevelser!

Der er så rigeligt at tage af! Så lad os støtte op om vores lille yndige land – både til bold og til musik.

Brug bolden – og du vil helt sikkert opdage at det f.eks. også spiller for DØR NR. 13, Trouble Is, Mika Vandborg, Pharfar, Ida Wenøe og på deres seneste singler, som vi nedenfor præsenterer i en video six-back, der er god til at skylle EM-feberen lidt ned med – mens vi venter på nye mål!

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.