Kaptajnen har mere lyd i lasten

“Vældig fin B-Side fra Select Captain”

Fotograf: PRESSE

Danske Select Captain sejrer sommeren solidt i møde med at udsende en vældig fin og blidt  bølgende single med en sang, som desværre ikke klarede optagelsesprøven til sidste års stadig stærkt anbefalelsesværdige album ”Out To See the World”, hvis sange f.eks. på Spotify allerede er streamet over 1,8 millioner gange.

Efter at hørt ”Mighty Fine” kan man blot konstatere at det i hvert fald ikke var på kvalitetskontrol, at den er dumpet i første omgang. Nummeret er skrevet, spillet, optaget, produceret af manden bag Select Captain – Kristian Gaarskjær i samarbejde med Jeppe Lindegaard

Om sangen forklarer Kristian Gaarskjær: ”Det er en sang om at finde sig til rette i en verden man ikke altid føler man passer ind i. Om at føle sig som det eneste fornuftige menneske på jorden, selvom sandheden nok er det komplet modsatte.”

Så hvis du er til melankolsk dark-folk med sprækker af lys, så er Select Captain altid et godt selskab. Find nummeret på en streamning eller download tjeneste nær dig.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.