KEEP ON ROCKIN IN THE NEW WORLD!

”Udsigt til et par heftige aftener med ROCK i Amager Bio”

Fotograf: Henrik Hildebrandt

Radiostationen My Rock og pladeselskabet Target gør den 10. december i fællesskab sit til at det danske rockpublikum kan få sig et tre dobbelt skud af gode rock vitaminpiller når tre bundsolide rockbands – Lucer, I’ll Be Damned og The Road indtager scenen i Amager Bio.

For de to arrangører har bestemt ikke tænkt sig at lade stå til – og vil – alt til trods – med denne koncert sende et lille varsel om at rocken stadig ikke har tænkt sig at dø! Det bliver MyROCK’s vært Steen Skovgaard, der stiller op som konferencier – og han flankeres af guitarguruen Søren Andersen (Electric Guitars, Jesper Binzer, Glenn Hughes oma).

Gladsaxe gutterne fra Lucer er den 27. november klar med en helt ny single “The New World”, hvor de vender tilbage til den mere rendyrkede rocklyd, som mange elskede på deres stadig slidstærke debutalbum fra 2015, men nu tilsat både elektrobeats og synth-effekter. Deres tredje album udkommer i 2021 og er produceret af et at tidens varmeste danske producernavne Christoffer Stjerne (H.E.R.O.) 


I’ll Be Damned fra Århus har i år udgivet singlerne “Through The Walls” og “Primal Fear” – og er ligeledes forsmag på et kommende tredje album. De trækker i deres udtryk på lige dele AC/DC, Pantera og fandenivoldsk ROCK’N ROLL – og er kendt for på en scene altid gøre sit til at huset væltes – både som hovednavn, eller når de har været support for f.eks. Metallica og D-A-D.


Sidst men ikke mindst kommer The Road, der er en dansk, svensk og amerikansk “alt-godt-fra” som tæller ex-medlemmer fra Hypocrisy, The Haunted og Invocator, og de spiller en distinkt hardrock med komplekse grooves som bæres af amerikanske Josh Tyree’s viljestærke vokal. Ja – arrangørerne kalder det et band i absolut international klasse – som bare skal opleves! 


Det kan du gøre hvis du sikrer dig en bilet via billetto – og inden den 1. december er det til en early bird pris af blot 195 kroner.

Og hvis du udover at have tabt hjertet til rock – også ønsker dig en ‘Rocking Rolling Christmas’ – ja, så har Target også i samarbejde med Zeppelin Rock Bar og Mighty Music sørget for at du kan komme til JULEROCK i Amager Bio den 18, december – hvor albumaktuelle Grumpynators og singleaktuelle i Junkyard Drive , vil sørge for at der bliver uddelt musikalske gaver til øregangene, så alle rockhjerter kan gå julen  – og et nyt år i møde med oprejst pande og en smule håb.

Københavnske Grumpynators har via tre album siden 2011 serveret deres mikstur af rockabilly og punkrock tilsat et subtilt drys metallisk rock og begejstret såvel publikum som anmeldere – og de har ved flere lejligheder supportet Volbeat.


Junkyard Drive fra Roskilde blander dyderne fra Guns’n Roses og AC/DC på allerbedste vis og virker ægte og overbevisende når de spiller med deres hookfyldte hårde guitarrock og stærke melodier.  Drengene har allerede spillet på Sweden Rock Festival og er lidt af en radio darling på MyRock. Når man hører et nummer som f.eks. “Mama” forstår man hvorfor !


Vært til JULEROCK er den legendariske ’no-nonsense’ musikjournalist Steffen Jungersen aka. DR Rock – som disker op med veloplagte rockanekdoter og saftige introduktioner til de to bands!  Også her er billetterne i salg – og man kan ligeledes med fordel købe sin billet inden 01. december og handle til en god early bird pris af kr. 195.


Og nu er ved Amager Bio, jul og rock skal det da også nævnes at Mikkel Nordsø Band giver sin traditionelle ’mellem jul og nytår’ koncert den 28. december, og går det som det plejer er det her ikke ’bare’ rock – men et både rytmisk og guitarorienteret genrenedbrydende sansebombardement – hvor hverken en rock eller wordmusic betegnelse reelt er dækkende. Det er lyden af verdensklasse, og giver altid svaret på hvorfor Santana’s mangeårige faste percussionist Raul Rekow (død i 2015) i mange år nød at deltage i denne begivenhed og spille sammen med en dansk artist, der ikke er Carlos Santana – men ‘bare’ en musiker, der også rummer det sublime og de magiske momenter.

Mikkel Nordsø (T.v.) – Foto: Maria Fremming

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.