KEJSER er en ungt indiepop band, der EP debuterede i 2021, hvilket desværre nok er forbigået langt de fleste.
Den skæbne må ikke overgå deres debutalbum ”Drømme på plakaten”, for det er i den grad et album, der må tale til alle de lyttere, der f.eks. holder af Guldimund, Bisse, Blaue Blume etc., og gerne vil høre noget, som er ligeså originalt, særegent, og definerende for sin samtid.
KEJSER har kastet sig ud i albumprojektet uden at kende eller skele til gængse metoder og formler. De kommer med et debutalbum i sin rene og ukuelige DIY-form.
”Vi er startet fra bunden – uden netværk, uden åbenlyse evner og bare gået i gang med den stejle læringskurve. Det her album er lyden af drømmen om at lave storladen popmusik, når man er en slacket outsider uden nogle seje venner, ingen erfaring eller penge”, lyder det fra bandet, der har Nicklas Qvist Kristoffersen som sanger.
Bandet lejede i 2022 et hus i en skov på Sydsjælland, hvor sangene blev indspillet på to uger. Huset var en mystisk ramme, fyldt med private ting – som om de, der ejede det, bare var gået en tur.
”Det var en lidt creepy fornemmelse at være der og dagen før vi skulle hjem snakkede vi med en nabo, som fortalte at husets ejere var en ældre aktivist, som var død for nylig, og hans kone, som efter mandens død havde kastet sig ud fra en bro. En bro vi i øvrigt kunne se fra vinduet i huset”, uddyber bandet.
“Drømmen på plakaten” er altså indspillet i et dødsbo på Sydsjælland af et ungt københavnerband, som ikke uden ængstelse og ærefrygt har fornemmet livet og døden – og alt det ligger i mellem – omkring sig.
Åbningsnummeret på albummet er ”Skæbne”, som vi her præsenterer videopremiere på. Et nummer, der med en bittersød undertone, i bund og grund handler om at finde sig til rette i sin ensomhed.
Videoen forsøger at vise et ensomt bryllup, hvor ingen gæster dukker op, og Kejser gifter sig med sig selv. Bandet fungerer som et lidt overnaturligt eller rituelt indslag, der spøger i kulissen.
”Det er på en måde lidt insisterende, som om man forsøger at sige “Det er fint nok, jeg gifter mig bare med mig selv” men måske ville man gerne have lidt kærlighed anyhow”, funderer Nicklas, da vi beder om at få lidt ekstra ord på tankerne bag både sang og video.
Og hvem kan ikke sætte sig ind i den følelse – eller som sangen afslutningsvis nærmest knugende og sanseligt med lidt andre ord beskriver;
Jeg har sunget højt med himlens engle i din trappeopgang
Alt jeg fik var en klage fra din overbo
Hverken sang eller video rummer en feel-good afslutning, og måske derfor føles den så ekstraordinær livsbekræftende. For mellem linjerne er der sprækker af håb, og en tro på at livet ikke er en stationær tilstand man kan læse sig til.
Albummet vender vi tilbage til, for det originale, levende og befriende take på eksistens anno 2023 insisterer nærmest på at få lidt flere ord med på vejen. Det skal være os en fornøjelse.
