Kiefer Sutherland giver to danske koncerter i denne uge

"Optræder gratis til Esbjerg Festuge på lørdag"

Fotograf: PRESSEFOTO

De fleste tænker nok skuespiller – når de hører navnet Kiefer Sutherland – og det er da også den karriere, der har udløst langt de fleste overskrifter og priser for blandt andet den mangeårige rolle som Jack Bauer i ”24” serien. Men han kan uden at rødme også skriver musiker, sanger og sangskriver på visitkortet.

To album har han udsendt i eget navn – det første ”Down In A Hole” i 2016 og det seneste i år ”Reckless and me” – er begge spækket med ganske habil country-rock – ikke mindst forårsaget af at den stærke sangskriver og producer Jude Cole har været inde over såvel sangskrivning som produktion.

Det høres at der er der er mere end hygge og stjerneskuds-tidsfordriv på spil når 52-årige Kiefer griber mikrofon og guitar, og det kan ved selvsyn opleve to gange på dansk grund i denne uge. I morgen spiller han i Pavillionen i Grenå – en koncert der for længst er udsolgt – og lørdag går han på scenen på Torvet i Esbjerg i anledning af byens festuge. Lidt af et scoop af kunne præsentere sådan et navn med gratis adgang prime time lørdag kl. 18.45.

Og rækker det ikke til at stille musiksulten, så går Halberg & Friends på kort tid efter kl. 20.45 – og festugens musikalske dessert bliver så serveret kl. 22.45 af Rasmus Bjerg med hans ”John – en hyldest til John Mogensen” koncert.

Allerede torsdag den 16.08  er der dog lidt at en lækker musikalsk sandwich på Torvet i Esbjerg. Først er der  Kl. 18 hyldestkoncerten Woodstock 69 med blandt andre Rasmus Madsen i front, og derefter fyres der op for the rhythm & blues når de storswingende Mojo Hands går på scenen, og med garanti lufter det meste fra deres nye feststemte album ”High Blood Pressure”. En dejlig torsdag slutter med en mand, der ligesom Kiefter Sutherland har flere kreative talenter, nemlig maleren, shampoo-kongen og ikke mindst musikeren Johnny Madsen, der går på scenen 21.45

Og hvem ved – nu han og sønnen Rasmus er i byen samtidig kunne det jo være at de gav nummeret  ”Blå sol over Esbjerg” – en hyldest til boldklubben Esbjerg FB. Det er vidst en klub, der godt kunne bruge lidt god karma og følelsen af opbakning pt.!

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.