Det var en af de absolut mest betydningsfulde musikere, sangere og sangskrivere, der forlod os den 30. september 2018 72 år gammel. Havde Kim Larsen stadig været iblandt os, kunne han i dag have fejret sin 75 års fødselsdag.
I den anledning har jeg samlet lidt stof sammen til minde om denne markante personlighed præget af egne oplevelser og inspireret af flere af de mennesker, jeg har talt med om fænomenet Kim Larsen i forbindelse med to igangværende bogprojekter, mine Hos Vilhelm udsendelser og eget virke som musiker. Her følger nogle refleksioner, lidt spredt fægtning og enkelte vilkårlige nedslagspunkter af egen avl.
Larsen forblev aktiv til det sidste trods et svigtende helbred – sangene skulle ud og leveres til tiden som aftalt. Derpå kendes en ægte troubadur med respekt for sit erhverv, derpå kendes en levende legende, hvis ord og toner har været en tro følgesvend i de fleste danskeres liv.
Som dreng på vej mod den gryende pubertet husker jeg udgivelsen af hvert Gasolin album som en begivenhed, der måtte fejres og på ønskesedlen til jul, hvis ikke der allerede var sparet sammen til vinyludgaven, eller ens storebror havde været nede i den lokale Fona forretning for at købe pladen.
‘Dette var dit liv, Larsen, og din sangskat endte som en del af vores kollektive bevidsthed. Meget større kan det vel næppe blive. Hvil i fred du kære spillemand og tak for sangene’, skrev jeg blandt andet hin dag i september 2018.
Kim Larsen rundede de 70 i 2015 og udråbte sig selv med klædelig selvironi som ‘Hele Danmarks nationaltjald’ i et længere avisinterview. Hvor meget, han har røget af den slags, skal jeg ikke kloge mig på, men konstatere, at de larsenske lieder ofte ramte plet såvel lyrisk som musikalsk.
Om man er fan eller ej, kan hans betydning for dansk rockmusik næppe overvurderes, hvilket Gasolin slog endegyldigt fast ved hjælp af en række stilskabende albums i 70’erne. Kim Larsens solokarriere har dog budt på ujævne bump i farten, og en vis trættekær rutine satte ind undervejs. Det er dog ikke kun derfor, at denne signatur oftest vender tilbage til Gasolin kataloget, når de mest gyldne højdepunkter på ny skal findes frem.
På ‘Kloden Drejer Stille Rundt’ fra ‘Efter Endnu en dag’ (1976) viste Kim Larsen for mig at se særlig høj klasse sprogligt (med væsentlig hjælp fra Mogens Mogensen) som melodiøst i en fremragende produktion masterminded af Roy Thomas Baker, der satte nye normer for sin tid. Dette flotte eftermæle hverken kan eller skal nogen tage fra manden med den enorme gavflab, der nåede at være på første parket i dansk kulturliv gennem knap 50 år før sin død.
1977 gik Gasolin til stålet i Sweet Silence studiet med en særdeles ung Flemming Rasmussen ved knapperne, der hurtigt fik lært at lave den tunge fede rocklyd inklusiv diverse tricks i ærmet. ‘Gør det noget’ er langt mere kontant i udtrykket end ‘Efter endnu en dag’. Lyt blot til sange som ‘Gør det noget’, ‘Get On The Train’, ‘Jumbo nummer nul’ og især ‘Kina Rock’, hvor den virkelig får høvl. Larsen synger rock og rul, så gnisterne fyger – tag den.
Ørehængere og klassikere er der også nogle stykker af: ‘Det bedste til mig og mine venner’, ‘December i New York’, ‘Strengelegen’ og ‘Længes hjem’. ‘Gør det noget’ lp’en reddede en 13-årig usikker knægts juleaften i familiens skød det år, en gave hvis indhold stadig vækker minder og genklang i 2020. Samme status hos mig har Larsens tredje studiealbum, der kun blev højnet efter følgende rockarkæologiske feltstudier:
Hvad har Korg Mini Pops trommemaskinen fra 1966 med fast tilholdssted oven på Trident mixerpulten i Sweet Silence at gøre med Kim Larsen? Svaret kommer her:
Bemeldte Mini Pops virker stadig, hvilket studiets ejer Flemming Rasmussen og jeg konstaterede, da den under research til vores fælles bogprojekt om Sweet Silence blev sat til det store grej efter at have lyttet til ‘231045-0637’ albummet fra oktober 1979, hvor den tydeligt høres på ‘Blip Båt’ og ‘Oles fjerner’.
Denne første generations trommemaskine bruges ligeledes på ‘Det er en kold tid’, Larsens bidrag til Christianiapladen fra 1976, hvor Mathilde Bondo aka ‘Lange Lone’ spillede så fint på sin violin. Mini Pops er en gave til Sweet Silence skænket af Franz Beckerlee.
Disse personlige som mere professionelle betragtninger om manden, hvis fulde navn lød Kim Melius Flyvholm Larsen, er jo kun små dråber i havet i forhold til den samlede historie, som hovedpersonen beklageligvis ikke længere selv kan bidrage til. Men ‘The Show Must Go On’, et bonmot jeg tror, Kim Larsen vil nikke ja til, hvor end han befinder sig i det hinsides.
‘Spillemand åh spillemand åh spil for mig – Spil en boogie-voogie på din strengeleg – Spille spille spille som en spindetop. Når du først får begyndt så kan du ikke holde op’. Kim Larsen efterlevede selv opfordringen i dette omkvæd fra Gasolin nummeret ‘Strengelegen’, til han ikke kunne længere til umådelig stor glæde for en fanskare i de fleste samfundslag og aldersgrupper årti efter årti. Igen: Meget større kan det faktisk næppe blive.
