Kim Larsens impresario springer ud som pop-smed

"Jørn Jeppesen udsender debutalbum den 30.08."

Fotograf: Album cover

Jørn Jeppesen blev i dagene omkring Kim Larsen‘s død et ansigt og en person alle pludselig kendte. Han var igennem mange år mest kendt  som Kim Larsens impresario – det man i branchen i dag kalder manager – og han var en af de ganske få, der havde haft kendskab til graden og alvoren omkring Kim Larsens sygdomsforløb. Derfor var det også ham, der medvirkede sammen med Kim Larsens søn Hjalmer på albummet “Sange fra anden sal”, der udkom efter Kim Larsens død. 

Som musiker har han udadtil tilhørt den mere neutrale del af Kjukken, som rytmeguitarist i årene 2015-2018. Men det skal man ikke tage fejl af. Jørn Jeppesen er en dygtig musikalsk håndværker – og nu er han så i en alder af 52 år klar til at springe ud som pop-smed med albummet “Odense Banegård”.

Det udkommer den 30.08 – og der afholdes i den anledning en lille in-store koncert i den hyggelige Record Pusher pladebutik i hjembyen Odense.

Der er foreløbig udsendt to singler – og de tegner billedet af en ærlig og ligefrem sangskriver, der udsender noget nu, fordi han har noget på pop-hjertet. Det er ikke fortidens bedrifter eller stemmen, der skal vinde musikhjerter. Stemmen er udmærket, men så heller ikke mere – det er selve indholdet, og sangene der skal løfte og overbevise om at Jeppesen også har styr på sagerne i sin nye rolle som solist. 

I efteråret tager han sammen med sit nye band på en mindre turne med sit album – se datoer nedenfor. 

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.