Klaus Schønning er stadig storleverandør af stemningsbilleder

”Nyt new-age album er en flot refleksion over verdens tilstand”

Fotograf: PRESSEFOTO

Klaus Schønning udsendte i 1979 udsendte sit – nu legendariske – debutalbum ”Lydglimt”, og jeg kan huske at jeg lånte det og flere af de efterfølgende værker på Ishøj Bibliotek der tilbage i start 80’erne. Jeg var generelt optaget at den nye elektroniske kompositionsmusik eller new-age musik , som også navne som Mike Oldfield, Jean-Michel Jarre, Vangelis og Andreas Vollenweider leverede i bredformat i disse år.

Det blev dog for mit vedkommende Mike Oldfield – og ikke mindst hans momentvise guddommelige guitarspil, der vandt i forhold til en vedholdende interesse hos mig. Derfor har jeg kun flygtigt siden fulgt med i Klaus Schønning’s ellers ganske flotte internationalt orienterede karriere siden da – lige bortset fra de par album han lavede under navnet The North sammen med Peter Brander og Kim Skovbye i 1999 og 2013.

Og efter lidt researche i bagkataloget forbindelse med hans nye digitale album ”A Place Called Home” – der udkommer i dag den 1. april – kan jeg da konstatere at jeg er gået glip af noget ganske banebrydende på den danske musikscene.  For jeg får bestemt fornemmelsen af en kunstner, der med mere end 40 album i bagagen har formået at holde et højt niveau indenfor både meditativ og melodisk instrumentalmusik.

Hans musik danner billeder, sætter tanker i gang, skaber stemninger – både de frydefulde og de frygtsomme. Nuanceret og nysgerrigt – selvom skabelonen og formlen i grove træk ikke er ændret synderligt på de mere end 40 år, der er gået siden debutpladen. Klaus Schønning er multiinstrumentalist med synthesizere og keyboards som indgangsnøglen til et storslået univers hvor det sfæriske, det ambiente og harmoniske er de faste vejvisere.  

Sidste år udkom en jubilæumsudgave af ”Lydglimt” på vinyl via Frederiksberg Records . Blot 500 eksemplar blev trykt, og de er revet væk af kunder med adresser over det meste af verden. I 2018 udsendte han også en genindspilning af albummet under titlen ”Lydglimt II”, der dog kun er udgivet digitalt.

Nu han altså klar til at invitere på endnu en ny symfonisk rejse med albummet “A Place Called Home”. 10 numre med helt almindelige spilletider på mellem 2:37 og 5:46 – og en samlet spilletid på cirka 42 minutter.

”Astronaut” er udsendt som single, og den sender én på en kølig himmelfærd med en malende lyd af vægtløshed. Som sådan er Klaus Schønning jo ikke en single artist, og hans album opleves klart bedst som helheder, men når det er sagt lyder f.eks. ”Tectonic Dance” rent faktisk af et nummer med reelt singlepotentiale. Ihvertfald er det et af den slags numre jeg vil kalde for en ørefanger .

Var det – eller et andet nummer som ”Timelapse” blevet brugt i en film eller serie er det nemlig sådan et nummer, der automatisk drager – og gør nysgerrig. Samlet hørt et album – der især nydt i hovedtelefoner – sender dig på en behagelig rejse, hvor du måske ikke får dit livs største overraskelser eller oplevelser, men du hvor får tid og ro til at mærke at der er noget om ’at rejse er at leve’ – samtidig med at det ikke må glemmes ’at leve’ også er at evne at lytte – og mærke efter når man er hjemme.   

I næste måned – den 27. maj – udkommer en selvbiografi af Klaus Schønning med titlen ”En Musikrejse i Medklang og Modklang” via hans eget selskab Music Venture.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.