I lørdags til Record Store Day var det nystartede pladeselskab KØRFIRS Records et at de små uafhængige selskaber, der virkelig gav de mange gode små danske pladepushere noget eksklusivt guf at præsentere for deres nysgerrige kunder.
Som optakt til deres første label-night på fredag den 4. september på det helt nye spillested Stairways i Vanløse (de har åbningskoncert dagen før) – havde de nemlig sørget for at der var nye udgivelser fra så forskellige navne som Skiven og Pis (Record Store Day presning), Nabla, og Aarhus Jazz Orchestra / Bjørn Svin, ligesom man i udvalgte butikker kunne købe et af blot 50 særtryk af sidste års slidstærke americana perle “The Land” fra Sweet Pete & the Land band. Alle album, der kun er trykt i forholdsvis små oplag, for ikke at udfordre økonomien på det lille selskab, der tidligere blot har et par kult udgivelser fra Emilio Hestepis bag sig.
Men allerede på baggrund af de foreløbig omtalte navne er der måske nogle der tænker – hvad er meningen? Hvor er den røde tråd? Det lyder mærkeligt det her!
Efter at have haft en god lang og omsiggribende musiksnak med manden bag selskabet – Peter Ole Pedersen, der til daglig gør det som projektleder i Kunsthal Aarhus – og ellers blandt andet er tekstforfatter i Sweet Pete & the Land Band og aktivt medlem af det psykedeliske-folk-rock band Elevatorfører – så er man nu ikke et øjeblik i tvivl om at der både er masser af tanker, passion og lysten til det anderledes og ekstraordinære bag hele idéen med og grundlaget for selskabet med det pudsige navn. Et navn – der som Johnny Madsen gerne udtrykker det – bare mest af alt ”smager godt” – og så skal man vistnok ikke lægge så meget mere i det!
Til gengæld er der ingen tvivl om forretningsmodellen, der ikke er til fortolkning. Det er den gode og simple break-even model. Dvs. at KØRFIRS Records påtager sig omkostningerne omkring tryk og udgivelse, og så deler selskab og kunstner lige over af overskud, når man har passeret ”break-even” punktet, altså der hvor pladesalget har tjent udgifterne hjem.
Foreløbig er selskabet kommet godt i gang med overskud på de første udgivelser, selvom det så langt fra er de sikre kort eller mainstream, der er sendt ud. Det skyldes ikke mindst – ifølge Peter Ole Pedersen – at mange pladebutikker har været utroligt generøse til at tage godt imod selskabet – og velvilligt støtte op omkring at sprede budskabet om ’den nye sjove og skæve dreng i klassen’. Ikke mindst butikker som Route66, Moby Disc, Vinyltrolden, Reverbvinyl, Vinylfreak, Læsehesten Aalborg, BadstueRock, Rekords, Run For Cover og Goldmine Records har sikret at KØRFIRS RECORDS næsten allerede har lagt sig i overhalingsbanen stik imod alle odds i en Corona tid.
Målet med selskabet er at skubbe til nogle musikalske grænser, og løfte det samlede billede af hvad musik, kunst, god kitsch og humor kan byde på når det tænkes ind i en helhed, der konstant er foranderlig og levende, og gerne blander live oplevelser, album udgivelser mv.
Når et projekt som ”Dance Macabra” fra Aarhus Jazz Orchestra feat. Bjørn Svin, – med kompositionsmusik af Signe Bisgaard – så lige får 100.000 kr. i projektstøtte – ja, så er det man går all-in og laver en luksuøs boks, hvor kunsten/artworket fra Laura Rathschau næsten overgår musikken – og ellers må det klares med kreative evner og mindre midler. For uanset hvad, så skal der være en mening med at udgive i et fysisk format ifølge Peter Ole Pedersen, der selv er pladesamler og entusiastisk pladenørd. Kvaliteten skal være i orden med det hele, og derfor trykkes alle vinyler også på Nordsø Records. Og så er det også vigtigt at selve pladecoveret samtidig sender både de rigtige , men også gerne de lidt uventede og uforudsigelige signaler.
Iagttager man de udgivelser, som er omtalt ovenfor – og den der kommer på fredag fra Sneglefeber, ja- så ser man da netop også en rød tråd i at coveret skal afspejle en væsentlig del af helhedsindtrykket. Det er mildt sagt et vellykket start.
Nærmere omtale vil følge i næste uge om KØRFIRS Records og de fire nye udgivelser, ligesom vi vender tilbage til hvad vi ellers kom ind på i vores inspirerende snak med Peter Ole Pedersen – blandt om glæden ved Roskilde Festival, om frustrationen over ungdoms tyranniet, om nysgerrigheden på musik og kunst, om at samle på vinyl, og om kærligheden til ord og ikoner, der får folk til at tænke og tolke.
Til label-night på fredag er der blot 100 billetter til salg – og i disse LIVE musikmanglende tider, så er det lidt af en luksus buffet med lidt af det hele, der bydes på. Først og fremmest kan man høre Elevatorfører – et otte mand stort orkester, der i over 10 år har taget masser af glade publikummer med på en levende og syret folk-rocket rejse, hvor sprudlende danske tekster supplerer musikken, og skaber et medrivende og farverigt univers, hvor det bare er godt at være til.
Så er der undergrunds-rap-duoen – Skiven og Pis – og de lanceres som seriøst grineren – og det tror vi på efter at have haft ”Vor tids hest” i rotation. Rap er også en af del af en mere kompliceret ligning hos ∀ NABLA ∀. For her rammes man af et mørkt og det er dundrende elektroniske dunkle beats og insisterende poetiske tekster, der fremføres af manden bag projektet Jakob Schweppenhäuser samt Morten Riis. Rent faktisk er vi her omkring hvor frasen – ‘ jeg har aldrig hørt noget lignende” – retteligt er på sin plads.
Sweet Pete & The Land Band dukker op som duo – bestående af sanger og sangskriver Christen Brunsgård sammen med guitarist Klaus Møller – og det skulle være så rigeligt til countryrock af fineste karat. Sidst men ikke mindst kommer Sneglefeber og giver prøve på deres onde og stenede dommedagsrock – med små psykedeliske anmærkninger.
Side 33 kan desværre ikke være tilstede på fredag – men vi går næppe helt galt i byen ved at sige ”’god fornøjelse” til dem , der når at indløse en billet til den næsten symbolske pris af kr. 120.
