Kompromisløs førstesingle fra Vincent Ryder

”Debutant giver på funky vis en røffel til sin egen generation"

Fotograf: PRESSEFOTO

Bag pladeselskabet Giant Birch står Aske Jacoby, der siden 80’erne har udgivet album i eget navn, været en del af Danseorkestret, og ikke mindst været en mangeårig fast del af C. V. Jørgensens band. Derudover har han medvirket, som en kreativ sideman i hundredvis af forskellige andre sammenhænge.

I de senere år har fokus også været på mentor og producerrollen, og her har Ginne Marker i de senere år været den helt store succeshistorie for Jacoby og Giant Birch.  

Nu er han klar til at præsentere et nyt spirende talent i form af den bare 19-årige musiker, sanger og sangskriver Vincent Ryder.

Pressefoto

Albummet The End Of The World On TV udkommer den 13. Oktober 2023, og I fredags blev første singlen “Fuck You” udsendt. Man skal dog ikke lade sig narre af den noget direkte titel, for ‘Fuck You’ er et ganske cool og catchy nummer med et fint og relevant budskab til hans egen generation.

“Budskabet i sangen er, at du skal være dig selv og ikke lade dig kue af folk, der ikke kan acceptere eller rumme dig,” fortæller Vincent. Og præcis det at turde være sig selv synes Vincent at hans egen Generation Z er alt for bange for. Singlen leverer på samme tid en konfronterende røffel til hans jævnaldrende, og en kærlig opsang om at turde gå imod strømmen. Altså på godt dansk sige “Fuck You”.

Musikalsk er ‘Fuck You’ noget så sjældent som funk med både kant og attitude. Vincent Ryder agerer og bevæger sig i nutiden med bevidstheden om at navne som Donald Fagan, Rickie Lee Jones, David Bowie og Ian Dury før ham har skabt ting, der er værd at have med i værktøjskassen, som inspirerende virkemidler.

Singlen giver derfor et ganske klart billede at en artist, der vil finde sin egen plads på en ellers ganske forudsigelig upcoming scene anno 2023. Han skal være så velkommen.

I morgen aften den 31. august LIVE debuterer Vincent Ryder i Lille VEGA, som opvarmning til et af de meste spændende navne på den amerikanske country-roots scene lige nye – Morgan Wade.

Også en artist, der nægter at gå kompromis med sin integritet, og har en dejlig no-bullshit tilgang til sine maleriske og direkte beskrivelser om livets mange barske udfordringer og drømme om forandring.

Vil du se den officielle video til Vincent Ryder “Fuck You”, så skal du gå direkte på You Tube, idet videoen er aldersbegrænset (til over 18 år) og derfor kun tilgængelig der.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.