Lasse Helner – interview – del 2

"Still Got the Thrill - også når det gælder protestsangen"

Fotograf: PRESSEFOTO - Rico Feldfoss

Som vi omtalte i går udkommer der på fredag den 16. april et nyt album fra Lasse Helner. Det er rent faktisk det første soloalbum siden 2006.

Men Lasse Helner har nu bestemt ikke ligget på det lade side i mellemtiden. Som den ene halvdel af Lasse & Mathilde har han været en væsentlig del af nogle af duoens måske bedste album i karrieren – “Spor af Piet Hein”, “Verden venter” og “Hvem drømmer hvem” – og så har han ikke mindst været en del af gendannelsen af det legendariske band The Baronets, der havde deres første storhedstid i årene 1966-1968.

Bandet har endda også fået udgivet en EP i 2015 og et par singler i 2018. Her fremstår især den nyskrevne Lasse Helner sang “Fifty Years On The Road” som en at af det slags signaturnumre, der vækker både appetit, minder og mod på mere. Skabt i selskab af tre af de originale medlemmer fra 60’erne Gert Rostock, Mogens Hegelund og Uni Tschicaja – suppleret af Kell Dalager, der i 2017 afløste Frank Lauridsen efter dennes alt for tidlige død – som følge af kræft i 2016 – og så med Mogens Hegelund‘s søn Esben Hegelund (kendt fra Berlev’s Rock’N Roll Hotel) på supplerende lead-vokal.

Men her og nu retter vi altså fokus på det nye solo album – og på det interview, som vi har taget med med Lasse Helner i den forbindelse. I ‘Del 2’ vender vi blikket mod nogle mere generelle spørgsmål – som helt forventeligt – gav nogle ganske interessant svar. Vi håber ihvertfald på at den omtalte protestsang bliver skrevet en dag – og at Bess Greenberg beriger vort land med et besøg og en LIVE koncert!

INTERVIEW – DEL 2

SIDE 33 – Hvis du fik til opgave at skrive en form for moderne protestsang – hvad ville du så protestere imod?

Lasse Helner – “Grunden til at lave en protestsang, skulle være at den aldrig ville blive spillet. Medierne i dag giver ingen plads til statements af den slags og det er jo helt galt. Der ligger jo en protest i at lave noget man på forhånd ved ikke vil blive gengivet i medierne. Så det ville jeg lave en protestsang om.”

SIDE 33 – Hvad har været den mest positive musikalske oplevelse for dig indenfor det sidste år?

Lasse Helner – “Vi fik i 2020 besøg af en singer/songwriter og ex-professionel basket ball spiller, Bess Greenberg. Vi jammede med hende og hun tog røven på os, positivt! Meget spændende sangunivers, introvert og lidt mørkt. Vi venter spændt på hvad hun kommer med. Og så oplevede vi Bisse live. Fedt.”

SIDE 33 – Hvordan holder du dig opdateret i forhold til at opdage nyt musik?

Lasse Helner “Børn, børnebørn og nettet. Jeg surfer rundt og lytter til alt muligt og umuligt. Folk sender mange tips til mig.”

SIDE 33 – Hvornår og hvordan er du sidst selv blevet godt og grundigt musikalsk nyforelsket – og i hvem?

Lasse Helner“Daniel Lanois nyeste gospel udspil har ramt mig. Jeg er forvejen ven med ham og elsker hvad han laver, helst når han skriver sange og ikke kun lyde.”

SIDE 33 – Hvis du skulle indspille en hyldest EP, hvor du fortolker nogle af de kunstnere, der har formet soundtracket til dit eget liv – hvilke fem artister ville du så vælge – og (bare kort) hvorfor lige dem?

Lasse Helner – “Louis Armstrong – The Beatles – Niels Hausgaard – Bob Dylan – og Four Jacks.  Det er musik der har ramt mig og sat gang i musikken i mig selv fra min barndom og frem. Jeg er en stor beundrer af Niels Hausgaards lyriske evner som komponist, noget han desværre har sat lidt i baggrunden, grundet hans kæmpe succes som stand upper.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.