Lyonne skruer op for lyd og glæde på kommende album

”Se videopremiere til seneste single – State of Grace”

Fotograf: Pressefoto

Tilbage i 2020 udgav den herboende argentinske singer/songwriter Lyonne albummet ”Late Night”, der både herhjemme og i udlandet blev godt modtaget.  

Et album ,som vi her på siden blandt andet omtalte således:

”Hendes lyd er bl.a. blevet sammenlignet med Katie Melua, Norah Jones og en ung Suzanne Vega.

Men et er sammenligninger – noget andet er hvad hun selv kommer med, og hvad hun selv står for. Først er fremmest står hun hørbart for en varm og glødefuld vokal – med både dybde og nuancer. En vokal, der favner, og som hele tiden har en behagelig indvirkning når hun indtager hovedrollen i det afstemte og balancerede lydbillede af vellyd.

Dernæst er det værd at bemærke at den 41-årige LYONNE selv komponerer og skriver alle sine blåtonede sange. Både de personlige og de mere observerende sange leveres med en følsomhed og et raffinement, der kan mærkes”.

Nu udkommer hendes næste album ”New York” den 29. september 2023. Et konceptalbum, der i 11 originale numre tager udgangspunkt i tidligere oplevelser i New York, tilsat den betagende bevægelighed, der indkapsler storbyens puls og energi. I forhold til det mere tilbagelænede udtryk på ”Late Night” er der således skruet op for virkemidlerne, og på ”New York” vil du som lytter mødes af mere forskelligartede numre, der med glæde gnidningsfrit tager vejen forbi såvel pop-, rock- og jazzpåvirkninger.  

I fredags udkom den sidste og fjerde single forløber inden albumudgivelsen. Nummeret ”State of Grace” er et fængende og måske ret ligetil nummer, der dog gemmer på nogle smagfulde og udefinerbare stemninger, der bestemt gør nysgerrig på mere fra en sangskriver, der uden tvivl har højt internationalt format. Singlen har fået sig en billedside, der i dag har videopremiere nedenfor.   

Der vil være releasekoncert i Vega’s Ideal bar den 5. oktober 2023.

Om selve albummet udtaler Lyonne:

“Efter at have udgivet mit seneste album på randen af ​​en lang, pandemisk lockdown, fandt jeg mig selv i et behov for at genoprette forbindelsen til glæde. Da jeg tilbragte mine dage i min lejlighed uden at vide, hvornår ‘normaliteten’ ville genoptages, besluttede jeg at gå i gang med en søgen efter noget der kunne forbindes med lykke. Og det er, hvad New York altid har betydet for mig. Når jeg er der, føler jeg mig forstået og velkommen.

Så hvis jeg ikke kunne rejse på det tidspunkt, så ville jeg påkalde dens ånd i min musik. Jeg ville lukke øjnene og forestille mig øjeblikke. Jeg vil rette min taknemmelighed til byen. Jeg ville skrive om de minder, der fandt sted på bestemte steder gennem årene, og jeg ville finde på karakterer til at ledsage mig i mine eventyr”

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.