I 2021 udsendte Daniel Jul fra Aalborg sit debutalbum ”Langt fra København”. Et album, der ganske vist viste aftegninger af en ganske lovende sangskriver, men heller ikke så meget mere. På en eller anden måde var det samlede lydbillede alt for pænt, og man fik det indtryk, at Daniel Jul og hans pladeselskab måske havde fået den idé at han skulle køres i stilling som sin generations svar på Poul Krebs.
Var det planen, så manglede der i forhold til forbilledet både en del kant og kulør, for ikke at tale om de langtidsholdbare sange.
Meget symptomatisk har de sidste tre numre på ”Langt fra København” på Spotify ikke engang nået nok afspilninger til at det er registreret. Den gennemsnitlige lytter har altså åbenlyst tabt interessen allerede efter syv numre, hvilket i øvrigt er synd, fordi albummets måske absolut bedste og mest minderige nummer ”Den gamle å” er blandt de sidste tre.
Et ganske betagende og billedrigt nummer med en stærk storytelling og en fintfølt folk-feeling, der slet ikke er ulig en af vores andre store sangskriverkoryfæer Allan Olsen.
Men den 17. november venter så et helt nyt album fra Daniel Jul, hvor han viser at han har brugt tiden siden da til at se indad, og derved skabe et helt andet udtryk af sig selv. Albummet ”Neonfisk” er produceret i samarbejde med Christian Juncker, der til daglig udgiver selv under navnet Juncker og med duoen Gæsterne.
Bedømt ud fra de to første singler kan vi formentligt se frem til et album, der viser en helt ny og mere modnet og modig side af Daniel Jul. Der er kort sagt skruet op for både strøm og personlighed.
Første singlen “Olsen Er Død” viste straks at Jul både i tekst og musik, og i måden at fremføre sine sange på, virkelig havde flyttet sig. En sang, der da også havde en særlig betydning for Daniel Jul;
“Det var en af de første sange, der opstod, da arbejdet på min nye plade begyndte. Sangen er på mange måder en fortælling om mig selv og mit gamle “jeg”, der ånder ud og mit nye “jeg”, der fråder sig ved de sidste rester, og optager det gamle, for på ny at opstå.
Hvis jeg ikke kan være Olsen og Olsen er død, så er jeg nødt til bare at være mig selv.”
Siden kom singlen “Jeg Slår En Sten Ihjel” hvor lydbilledet igen var både mere mørkt, rytmisk og elektrisk – nærmest som var det resultatet af et møde mellem De Eneste To og måske meget naturligt Juncker. Om nummeret forklarer Daniel Jul;
“Det er en sang om et kaos, der altid har levet indeni mig. Jeg slipper mig selv fri og bryder alle de rammer jeg altid har været låst af. Alt det jeg ikke havde modet til at gøre i musikken før, gør jeg her.
Nummeret kredser om at være sin egen værste fjende, men også om at stå ved den man er – hvor grim og upoleret den skinbarlige sandhed end ser ud. Det var utroligt befriende at lave sangen og jeg er enormt rørt over resultatet og det udtryk som den har fået”.
De to singler afslører nok engang, hvor vigtigt det er at turde at sætte ikke bare sig selv, men ALT i spil. Sætte sig fri for egne og andres forventninger, være ærlig og bramfri, og uperfekt. Hvis den ånd præger resten af albummet, så kan ”Neonfisken” meget vel være et af årets bedste album at få på krogen.
Husk datoen 17. november. Det bliver tidligt JUL i år.
