M.C. Hansen har mod på flere murder-ballads

"Hvem skal med af andre artister på et helt album med danske murder-ballads?"

Fotograf: Pressefoto

Sangeren og sangskriveren M.C. Hansen er aktuel med det svært anbefalelsesværdige album ”Alter ego ego alter”. På den er der et par sange, der kan kategoriseres som murder-ballads. Det har tændt en lyst til måske at prøve flere sange af i den grumt betagende genre. På hans Facebook side spørger han i hvert fald åbent –

”Hvis jeg skulle få den idé at indspille et helt album med danske murder ballads med ti danske artister, hvem skulle de ni andre så være”?

Her på Side 33 bakker vi helhjertet op om den gode ide – og håber af hele musikhjertet at han gør idéen til virkelighed. Og hvem ved – en murder-ballad kan jo ende som en ægte evergreen – bare se på Nick Cave & Kylie Minogue og deres eviggrønne ”Where the Wild Roses Grow” fra 1996 albummet ”Murder Ballads”. Ville det være for frækt at ønske en dansk version med M.C. Hansen og Mathilde Falch? Ja, det må M.C. Hansen jo selv finde ud af. Nu er det sagt!

Men ellers så syntes vi da at han skal starte med invitere skræmmende gode artister som Søren Huss, Povl Dissing (eller sønner), Jakobsen, Jake Green, Sahra Louise da Silva, Dorthe Gerlach, Allan Olsen, Lone Hørslev og Isam B.

Har du gode idéer til hvem han skal have med på et eventuelt album, så lad os da endelig høre din kommentar.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.