At tænke sig – hvor er vi godt beriget, at mange innovative, kreative,samarbejdende og ny-skabende kunstnere i vort lille land.Måske det er derfor vi er så lykkelige? Og dog – for hvor mange af disse kunstnere kender af menigmand og kvinde?
MØ – kender stort set alle. For som popkunstner, med snuden i ungdommens kilde, tiltrækker hun naturligt pengestærke folk, som sukkerstads tiltrækker myrer. Ikke et ondt ord om det. Men problemet er hvis kunstneren er lige det ældre, og serverer sin sange i det man i branchesprog kalder en niche-genre. De værste syndere – jazz, blues, country og folk!
Blandt andet derfor er folkemusikeren MC Hansen ikke i nærheden af MØ i kendskabsgrad – selvom han i efterhånden mange år har begået sig bravt på deninternationale scene – på trods – og med mange anerkendte bredtfavnende
samarbejdsrelationer indenfor folk, roots, og blues.
Det betyder ikke at der ikke bliver sat pris på det arbejde MC Hansen laver. Alene i 2018 kunne han skrive ”Årets sangskriver” og ” Årets musikalske Iværksætter” på visitkortet samtidig med at komponistforeningen Danske Populærautorer tildelte ham deres “Påskønnelseslegat”.
Side 33 løfter på hatten for kunstnere af den karakter, og vi glæder os over at han nu kaster sig over at nytænke de – i sær i USA – højt skattede og elskede – murder ballads – og så på dansk.
Der er desværre kun få nutidige sangskrivere, der fører nye drabelige historier til listen. Nogle kaster sig over at fortolke nogle af de gamle – som f.eks. Nirvana gjorde det så stærkt med ”In the Pines på ”MTV Unplugged”, men der er langt i mellem – og herhjemme er det heller ikke mange oplagte eksempler, der springer frem fra den bagerste del af hukommelsescentret. Det kunne være ”Han skød pistolen af ” med Povl Dissing, men så er vi også spolet helt
tilbage til 1967 – og så kunne man nok også finde nogle i Lars Lilholts bagkatalog, men det vil være lidt af en opgave at få samlet et helt album med minderige danske mord ballader.
MC Hansen gør nu noget ved det! Sangen ”Balladen om Balle-Lars” fra det kommende album “Alter Ego Ego Alter” (udkommer 25. maj 2019) er en ægte mord-ballade på dansk. Om sangen beretter han på sin egen FB side –
”Ikke så langt fra, hvor jeg bor, udspillede der sig i 1858 et ægte drama, der ikke står tilbage for de saftigste gysere: Balle-Lars blev bestilt af en bonde til at myrde Ane-Marie Henningsdatter i Ugledige mod en sum på 100 rigsdaler. Bondens motiv var, at Ane-Marie, der var enke efter bondens afdøde far, hindrede bonden i at overtage familiegården. Lejemordet blev udført 8. september 1858 som skuddrab med haglgevær. Lars blev fanget, dømt og til sidst halshugget og begravet på Rakkerbanken i Lekkende Skov den 16. oktober 1860. Den historie har jeg fået til at rime og sat melodi til med hjælp fra min ven Marc Facchini”.
Der er den 25.05.19 release-koncert på Stars i Vordingborg.
OBS! Efterfølgende har MC HANSEN taget vel i mod en udfordring fra SIDE 33 om at arbejde på at lave et helt album med murder-ballads, sammen med diverse andre kunstnere. Det er lidt tidligt at begynde at glæde sig. Men det gør vi nu allerede! “Balladen om Balle-Lars” har sat baren for forventningerne højt.